Ny rapport: 12 millioner britiske boliger skal energirenoveres for at nå klimamål

Et nyt udspil fra Storbritanniens regering skal forbedre energieffektiviteten i de britiske boliger næste år. Udspillet på 3 mia. pund – små 25 mia. kr. – er dog mindre en tredjedel af den investering, der skal til, hvis landet skal nå målsætningen om klimaneutralitet i 2050.
Det skriver The Guardian med henvisning til en ny rapport fra den venstreorienterede tænketank IPPR. Heri konkluderes det, at mindst 12 millioner boliger skal energirenoveres, f.eks. gennem isolation, hvis Storbritannien skal have nuludledning af CO2 inden for 30 år.
Dette vil kræve private og offentlige investeringer for mere end 10 mia. pund hvert år frem til 2030 og yderligere 7 mia. pund om året fra 2030 til 2050, lyder det i rapporten.
Joshua Emden, en forsker hos IPPR, udtaler desuden, at energirenoveringer bør gå hånd i hånd med installering af grønne varmeteknologier så som varmepumper for at "maksimere potentialet for energibesparelser".
EU-landene langt bagefter 2020-planer for energieffektivisering
Rockwool-topchef så ind i rekordår – nu kan fyringer ikke afvises