Nyt anlæg skal stoppe færgers forurening i Københavns havn

Færger skal ikke længere sprede luftforurenende stoffer, mens de lægger til i Københavns havn. Det skal et nyt anlæg hjælpe med, som bl.a. selskabet bag Oslobåden står bag.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Krydstogtskibe og andre store færger er efterhånden ikke et uvant syn i havnen i den danske hovedstad. Med færgernes besøg hører også en del luftforurening, hvor f.eks. Oslobåden brænder forurenende brændstoffer af, mens passagerer stiger af og på.

Men det skal der laves om på i fremtiden. Selskabet bag Oslobåden, DFDS, og havneselskabet Copenhagen Malmö Port er blevet enige om at bygge et landstrømsanlæg, der skal levere strøm til Oslobåden, mens den ligger til kaj i København.

Det skriver DR Nyheder.

Byggeriet af anlægget skal begynde til næste år, lyder det. Men overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen (S) ønsker at udvikle videre på dette, så der ikke blot er et anlæg til Oslobåden, men også til de øvrige færger og krydstogtskibe, som finder deres vej til København.

"Det er klart, at landstrøm til DFDS og Oslofærgen kun er første skridt. Vi har sat penge af til at lave en udredning for at sikre et landstrømsanlæg ved Nordhavn, hvor vi har krydstogtskibene. Men mit mål er, at det her skal løses. Vi skal have landstrømsanlæg alle de steder, hvor vi har store skibe, der ligger og banker diesel af i dag," siger han til mediet.

Cleantech-løsninger i fokus på C40-topmøde i København

Klimatiltag fra fem danske byer er med i globalt inspirationskatalog

Rederier, kunder og banker går sammen om at udvikle CO2-frie skibe fra 2030

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også