Fattige lande mangler i høj grad penge til at kunne tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne.

Det fremgår af en rapport fra FN's miljøprogram (Unep), som er offentliggjort torsdag i forbindelse med klimatopmødet COP26 i skotske Glasgow.

Ifølge rapporten er udgifterne i fattige lande fem til ti gange højere, end der er finansiering til på nuværende tidspunkt. Og gabet bliver større.

Derfor er der akut behov for at øge finansieringen til klimatilpasning, konkluderer rapporten.

Rapportens resultater er bekymrende. Det mener Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

"Det er stærkt bekymrende, at den eksisterende støtte til tilpasning ligger så langt under behovet for tilpasning i ulande. Det betyder, at lande, som allerede er fattige og sårbare, kommer til at stå med voksende udfordringer i takt med flere klimarelaterede katastrofer."

"Mangel på initiativer for at reducere udledninger af drivhusgasser betyder, at vi vil se mere alvorlige klimakatastrofer i de kommende årtier. Det bliver derfor afgørende at forberede sig på netop dette," siger han i en skriftlig kommentar.

Han oplyser, at den samlede støtte til klimatilpasning i dag ligger på cirka 25 milliarder dollar. I 2030 forventes der at være behov for 140-300 milliarder doller. Og i 2050 yderligere 280-500 milliarder dollar.

Ved COP26 er netop penge til klimakampen blandt de store spørgsmål på dagsordenen.

John Nordbo, klimarådgiver hos ngo'en Care Danmark, er ikke overrasket over rapportens resultater.

"Vi har den viden og de værktøjer, der er brug for. Og i de lande, der bliver ramt, er der en reel og meget stærk vilje til at tilpasse sig, til at overleve – ja endda trives - selv i lyset af udfordringerne."

"Men der er ikke penge nok. Og de penge, der er, går ikke de rigtige steder hen," siger han i en skriftlig kommentar.

John Nordbo forklarer, at den klimabistand, som de rige lande har forpligtet sig til at betale til de fattigste og mest klimaudsatte lande, efter planen skulle balanceres ligeligt mellem henholdsvis reduktion og tilpasning.

Men virkeligheden er en klar overvægt på cirka 75 procent til reduktion.

Selv om rapporten i overvejende grad peger på problemer, er der også positive ting at hente.

På den positive side påpeger rapporten, at det er godt, at klimatilpasning i højere grad bliver indtænkt i politikker og planlægning.

Kina vil stå for 31 procent af verdens CO2-udledning i 2021 

Over 40 lande indgår aftale om at udfase kulkraft inden 2050 

Meningsmåling viser stor folkelig opbakning til at bekæmpe klimaforandringerne