DTU: Bygnings- og materialepas er forudsætning for at øge grøn omstilling i byggebranchen

En ordning til at deklarere bygninger og byggematerialer skal gøre det nemme at genanvende inden for byggebranchen. Byggebranchen viser stor interesse, men det vil udfordre dele af branche økonomisk, lyder det fra DTU-professor.
Det skal være nemmere at genbruge byggematerialer og navigere i, hvilke der er bæredygtige, lyder det fra DTU-forsker. | Foto: Finn Frandsen
Det skal være nemmere at genbruge byggematerialer og navigere i, hvilke der er bæredygtige, lyder det fra DTU-forsker. | Foto: Finn Frandsen

En indførelse af en materialebank for eksisterende bygningsmasse og en deklarering af byggematerialer, som kan have flere fordele for bygningernes brugere og ejere er nødvendig for byggebranchens grønne omstilling. Det siger lektor og ph.d. ved DTU Lotte Bjerregaard Jensen, der i samarbejde med byggebranchen har undersøgt, hvordan der kan indføres en ordning til at deklarere bygninger og byggematerialer, så det bliver lettere at genanvende dem.

Det skriver DTU Byg.

"Et helt uomgængeligt element i den grønne omstilling er en øget genanvendelse af byggematerialer, så det bliver muligt at nedbringe CO2-emissioner fra produktion af byggevarer," siger Lotte Bjerregaard Jensen til DTU Byg.

Hun understreger desuden et behov for en deklarering af byggematerialer, ligesom forbrugerne i dag har adgang til information om ingredienserne af de fødevarer, de indtager, hvilket de vil få med bygnings- og materialepas.

I forbindelse med DTU's undersøgelse for klarer Lotte Bjerregaard Jensen, at byggebranchen har vist stor og overvejende positiv interesse for at indføre en ordning for bygnings- og materialepas i Danmark, men at det også er dokumenteret, at dele af branchen vil blive økonomisk udfordret af en sådan ordning, hvorfor en sådan ordning indledningsvist kan blive frivillig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også