Med store armbevægelser har finanssektoren kastet sig ind i klimakampen de senere år og lovet emissionsforbedringer og investeringer for milliarder.

Men fra landets største institutionelle investor, ATP, der har 960 mia. kr. under forvaltning, har retorikken været bemærkelsesværdigt afdæmpet.

I modsætning til blandt andre Danica, PFA og PensionDanmark har ATP hverken forpligtet sig til at reducere klimaaftrykket i den samlede investeringsportefølje eller til at investere et specifikt beløb i den grønne omstilling.

"Vi vil også gerne signalere, at vi bakker op om den grønne omstilling, og at det i hvert fald ikke er mangel på velvillig kapital fra os til rentable projekter, der er problemet. Vi er bare ikke der endnu, hvor vi kan melde sådan et måltal ud," siger ESG-chef Ole Buhl fra ATP.

Mangler viden om CO2-aftryk

Som Watch Medier de seneste dage har afdækket i en række artikler, er den danske klimaindsats udfordret af grundlæggende problemer med den måde, erhvervslivet indsamler og bearbejder klimadata på.

12 måneder inde i regeringens plan om at reducere det danske CO2-udslip med 70 pct. inden 2030, udarbejder store dele af erhvervslivet i Danmark stadig ikke klimarapporter. Kun de allerstørste virksomheder kan levere pålidelige data af faktisk drift, og selv blandt store virksomheder er der problemer med kvaliteten og tilgængeligheden af data, der ofte er beregnet ud fra estimater baseret på sammenlignelige virksomheders emissionstal.

Ud over dataproblemer er der også den udfordring, at finanssektoren stadig venter på EU’s officielle definition af, hvad der er grønt, og hvad der er sort, hvilket kan få stor betydning for, hvilke aktiver investorerne i sidste ende vælger at investere i. De spørgsmål behandles af EU-medlemslandene i den såkaldte EU-taksonomi, der fortsat er under udvikling.

De store usikkerheder er et problem for banker og investorer, der skal bruge klimadata direkte fra virksomhederne selv for at kunne styre deres egen klimaindsats.

ESG-chefen i ATP peger netop på problemet med sigtbarheden som den væsentligste årsag til, at den store offentlige formueforvalter hverken har sat specifikke reduktionsmål for den samlede investeringsportefølje eller givet tilsagn om investeringer i den grønne omstilling, ligesom man har andre steder.

Ifølge Ole Buhl skal eventuelle måltal og investeringstilsagn være konkrete og forankrede i virkeligheden og den grønne omstilling.

"Der skal ikke herske tvivl om, at vi bakker op om Danmarks 70 pct.-reduktionsmål og Paris-aftalen, men vi er ikke helt i mål. For vi vil gerne kunne måle på det, vi melder ud, og de data, vi bruger, skal være pålidelige. Det ultimative mål er at bidrage til den grønne omstilling," siger Ole Buhl.

EXPLAINER Hvad er EU's grønne taksonomi?

Kapløb om at være grønnest

Andre institutionelle investorer har dog for længst forladt startboksen til trods for de grundlæggende problemer med sigtbarhed.

Siden partierne på Christiansborg sidste år vedtog at reducere det danske CO2-udslip i 2030 med 70 pct. i forhold til 1990, har de danske pensionsselskaber stået i kø for at profilere sig med grønne budskaber.

Det har de blandt andet gjort gennem regeringens klimapartnerskab for finanssektoren, hvor investorerne samlet har forpligtet sig til at investere 350 mia. kr. globalt i den grønne omstilling frem mod 2030. Dertil kommer yderligere 300 mia. kr. til grøn finansiering fra banker og realkreditinstitutter.

Sideløbende har en række selskaber, anført af PensionDanmark, stiftet og tilsluttet sig målene i organisationen Net-Zero Asset Owner Alliance, hvor medlemmerne blandt andet forpligter sig til at være CO2-neutrale i 2050.

Afviser blind forpligtelse

Hos ATP mener Ole Buhl ikke, at det vil gavne den grønne omstilling, at ATP sætter tal på en ambition, som ikke kan defineres eller måles.

"Vi vil hellere måle på den reduktion, vi rent faktisk bidrager til, end på ændringer i porteføljesammensætningen, der kan få os til at se grønnere ud," siger Ole Buhl.

Men han anerkender også, at den grønne omstilling vil kræve investeringer i milliardklassen, ligesom han er enig i, at finanssektoren kommer til at spille en nøglerolle i transitionen.

ATP forholder sig da heller ikke passivt til klimaudfordringen, understreger Ole Buhl.

ATP arbejder også med mål, men i stedet for at starte med et overordnet reduktionsmål for hele porteføljen akkompagneret af et investeringstilsagn på mange mia. kr. har man hidtil valgt at tilgå opgaven ved at fokusere på de områder, man har overblik over - og det gælder på nuværende tidspunkt kun de grønne obligationer.

For med grønne obligationer kan man som investor være forholdsvis sikker på, at man finansierer konkrete grønne projekter ude i virksomhederne, og det er den form for sikkerhed, der gerne skal gælde andre aktivklasser, før ATP er klar til at melde en klimaambition ud.

"Vi har startet med måltal på grønne obligationer, fordi vi er ret trygge ved de data, vi har her, og vi er vedholdende i gang med at finde ud af, hvordan vi kan gøre det på andre dele af vores portefølje også," siger Ole Buhl.

Mindre virksomheder risikerer at blive hægtet af klimakampen

Danske virksomheder har væsentligt andre udgangspunkter for klimamål end det år, regeringen har valgt

Klimaaftryk kan få Carlsberg til at skrotte leverandører

Vismand: Manglende klimaafklaring sender større regning til erhvervslivet

Usikkerhed om klimaregnskaber giver hovedpine hos dansk erhvervsliv – og kan sætte ambitiøs grøn omstilling over styr

Danske virksomheder kæmper med at gennemskue centralt klimatal