CleantechWatch

Hofor venter milliardregning og millionfangst med CCS-anlæg

Hovedstadens Forsyningsselskab kan tidligst have et CO2 fangst-anlæg klar fem år efter, der bliver trykket på startknappen. Investeringen vil være meget stor, men det vil reduktionspotentialet også, fortæller Charlotte Søndergren, der er planchef hos Hofor.

Hofor har udover planerne for CO2-fangst undersøgt mulighederne for at etablere en Power-to-X-løsning. Det ville imidlertid kræve en del mere fysisk plads og flere partnere, lyder det fra forsyningsselskabet. | Foto: PR / Hofor

Hofor vil blive den klart største CO2-fanger i det nye konsortium af energi- og forsyningsselskaber, som i sidste uge fremlagde deres vision om at reducere 3 mio. ton CO2 om året med fangstteknologi i fremtiden. 

Skal ambitionen realiseres, ser forsyningsselskabet ind i at investere et sted mellem tre og fire mia. kr. i et CO2-fangst anlæg på Amagerværkets biomassefyrede Blok 4, der kan indfange 1 mio. ton CO2 om året. Et tal, som skal sammenholdes med det politiske 70 pct.-mål om at reducere med i alt 20 mio. ton frem mod 2030.

Forventningen er, at et anlæg tidligst kan stå klar 5 til 7 år efter det tidspunkt, der trykkes på startknappen. Det forklarer Hofors planchef for fjernvarme, bygas og kraftvarme, Charlotte Søndergren. Så langt i processen er Hofor dog ikke helt endnu.

"Vi er stadig i gang med papirarbejdet med analyserne og kortlægningen af, om det her kan komme til at spille på Amagerværket. Og det er der tegn på, at det kan, både pris- og teknologimæssigt," siger Charlotte Søndergren.

Jeg vil gerne bede om nogle gode og stabile rammer, men jeg er så ked af, hvis man bare skubber den hen på den politiske bane.

Charlotte Søndergren, planchef, Hofor

Hønen og ægget

Flere ender skal mødes, hvis et milliardprojekt om CO2-fangst skal sælges til Hofors bestyrelse og ejere.

Derfor er det for tidligt at spå om, hvornår første spadestik kan tages til et eventuelt fremtidigt CO2-fangstanlæg:

"Vi ved endnu ikke, hvornår vi starter. Det vil det næste 1-2 år vise," siger Charlotte Søndergren.

Helt grundlæggende kræver det ifølge Hofors planchef, at markedet modnes; at teknologien bliver videreudviklet, at der kommer aftagere af CO2'en og at der kommer en afgiftsstruktur, der gør det muligt at blive belønnet for den CO2, man indfanger, lagrer eller anvender.

"Først skal løsningerne skabes, så skal der være nogle aftagere til CO2'en – og så skal der være en belønning. Det er hønen og ægget," forklarer Charlotte Søndergren.

Ikke mindst spørgsmålet om belønningen for at hive CO2 ud af atmosfæren er central for Hofor. Det skal ses i lyset af, hvordan de politiske vinde om brugen af biomasse som 'klimaneutral' energikilde blæser lige nu.

Ny rapport om biomasse fjerner fjernvarmens dårlige samvittighed 

Selv om Hofor alene køber certificeret, bæredygtig biomasse og med en udnyttelse af røggassen på Amagerværkets Blok 4 opnår en virkningsgrad på over 110 pct. - hvilket ifølge Charlotte Søndergreen gør Hofors anlæg til "et af de mest oplagte steder at sætte speed" på CO2-fangst - er der langtfra konsensus om, at fremtiden er at investere yderligere i biomasseanlæg.

"Man er nødt til at overveje, om det nu også er smart at bruge milliarder og atter milliarder på en løsning, der ikke virker langtidsholdbar," lød det f.eks. fra Axcelfutures direktør, Joachim Sperling, i kølvandet på nyheden om den nye storkøbenhavnske CO2-klynge, C4.

Mens erhvervstænkekanten således mener, at investeringer i CO2-fangst hellere bør koncentreres om affaldsenergianlæg og Aalborg Portland, påpeger Rambølls affaldsenergi-chef, Niels Chr. Holm, at negative emissioner, som fangst af biogen CO2 kan bidrage med, ifølge FN's klimpanel er helt afgørende for at holde Paris-aftalens målsætninger:

"Man skal selvfølgelig bruge bæredygtig biomasse, men når det er sagt, giver fangsten meget store negative emissioner – og det har verden brug for," sagde Rambøll-chefen til CleantechWatch tidligere på ugen.

Der er bare tegn på, at udviklingen kan ske – at der er et politisk pres, og at teknologierne er på vej.

Charlotte Søndergren, planchef, Hofor

Spiller på flere heste

Fra Hofors side af skrivebordet ser man dog så småt konturerne til en spilleplade, der kan gøre CO2-fangst til en gangbar investering.

En samlet politisk strategi for CCS- og PtX-området er undervejs og ventes at blive fremlagt af regeringen senere på året. Der er allerede afsat 16 mia. kr. til teknologiområdet.

Samtidig blev der for nylig nedsat en ekspertgruppe til at kigge nærmere på udformningen af en dansk CO2-afgift, alt imens man i EU lige nu kigger nærmere på CO2-kreditter, der belønner for at fjerne CO2 fra atmosfæren.

Når først dén bane er kridtet op, har Hofors planchef stor tiltro til, at markedet vil drive værket:

"Jeg vil gerne bede om nogle gode og stabile rammer, men jeg er så ked af, hvis man bare skubber den hen på den politiske bane. Politikerne skal vise, at det her er en del af målsætningen, og de skal finde ud af, hvordan CO2-fangst tæller med og hvilken værdi biogen CO2 har. Men hvis der derefter er ro om de rammemæssige forhold, så kommer produktet og teknologiudviklingen," siger Charlotte Søndergren.

Optimisme om udsigterne til trods understreger Hofors planchef samtidig, at man på ingen måde lægger alle sine æg i CCS-kurven:

"Teknologiudviklingen går i det hele taget sindssygt hurtigt for tiden, og vi bruger stadig lige så meget energi på store varmepumper, geotermi og alt muligt andet. Men det er altid godt at spille på flere heste," siger Charlotte Søndergreen.

Samarbejde om synergier

For Hofor handler C4-samarbejdet i første omgang om de synergier, der kan skabes på tværs af energi- og forsyningsselskaberne.

"Nu gælder det om at blive klogere på mulighederne, om at teknologudvikle sammen og finde synergier, så det at fange og afsætte CO2'en får en lavere omkostning," siger Charlotte Søndergren.

Potentialet i at lægge CO2-mængderne sammen er til at få øje på. Beregninger fra analysehuset Rambøll viser således, at omkostningerne ved transport og lagring af ét ton CO2 mere eller mindre kan halveres ved at gå fra de 1 mio. ton CO2, et anlæg hos Hofor vil kunne fange selv, til de 3 mio. ton, C4-klyngen samlet bringer til bordet.

Hvor klyngen strækker sig fra Energitårnet i Roskilde og Vestforbrænding i Glostrup, ligger Amagerværket med sin placering ved ikke bare ARC og Ørsteds Avedøreværket men også Prøvestenen i hjertet af den transportinfrastruktur, samarbejdet lægger op til.

"Vi bor tæt på hinanden, så hvis man forestiller sig, at man kan få al den koncentrerede CO2 fra os samme sted hen, så har man en rimelig stabil CO2-produkton ud af et rør. Her er Amagerværket det kraftværk med bedst adgang til havnefaciliteter og store skibe" siger Charlotte Søndergren.

Om det i fremtiden bliver skibe, der skal fragte CO2'en til udlandet, eller om der skal bygges rør helt ned til udtømte olie- og gasfelter i Nordsøen eller på landjorden, det vil tiden vise. Alle muligheder er fortsat i spil.

"Det er ikke modent nok til, at man kan udtale sig om det, for uanset hvordan vi vender og drejer den, er der et stykke vej tilbage. Der er bare tegn på, at udviklingen kan ske – at der er et politisk pres, og at teknologierne er på vej."

Ifølge regeringen har Danmark teknisk set et samlet reduktionspotentiale på mellem 4 og 9 mio. ton CO2 fra CCS i 2030.

Hofor advarer mod stramme krav i biomasselov 

Allerede sidste år var hovedstadens biomasse bæredygtig

Ny rapport om biomasse fjerner fjernvarmens dårlige samvittighed 

Mere fra CleantechWatch

Klumme: Slut med kejserens nye klimaklæder

På COP26 i Glasgow har virksomheder og verdensledere forsøgt at finde løsninger på den globale klimakrise. Alle er enige om, at ambitionerne skal øges. Alligevel ser vi stadig virksomheder på stribe annoncere CO2-neutrale målsætninger, som klinger hult, skriver Thomas Schrøder, der er direktør i Schneider Electric, i denne klumme.

Verdo bliver et andelsselskab

Ændringen vil ikke betyde noget for den daglige drift, men det vil give forbrugerne øget indflydelse på Verdo og øge demokratiseringen, siger selskabet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs