Med en ambition om at indfange 3 mio. ton CO2 årligt fra udgangen af årtiet spidsede klimaminister Dan Jørgensen (S) ikke overraskende ører, da de storkøbenhavnske forsynings- og energiselskaber i sidste uge skitserede deres plan for et bredt samarbejde om fangst, lagring og brug af CO2.

Hvor nyheden om C4-konsortiet som veltimet plastisk sprængstof dumpede ned midt i debatten om den forestående liberalisering af den kommunale affaldsforbrænding og få dage inden Klimarådets dumpekarakter til regeringens nuværende klimakurs, er fordelene i et CCUS-samarbejde ifølge Rambøll svære at komme udenom.

"Der er meget store gevinster i at arbejde sammen, især om transport- og lagringsdelen," fastslår Nils Chr. Holm, den rådgivende ingeniørvirksomheds chef for waste to energy-området i den rådgivende ingeniørkoncern.

Klimarådet sår tvivl om danske CCS-planer

Han ved om nogen, hvad han taler om.

Med inspiration fra britiske CCUS-klynger, som er skudt frem de seneste par år og lige nu afventer enorme summer i statsstøtte, var det oprindeligt Nils Chr. Holm, der gav ARC's direktør Jacob H. Simonsen idéen til det danske CCS-klyngesamarbejde, affaldsselskabet nu er gået ind i sammen med Hofor, Vestforbrænding, Ørsted, Argo og Biofos, Veks, CTR og Copenhagen Malmö Port.

Rambøll har derfor også regnet på, hvad man reelt kan spare på eksempelvis at etablere et fælles rørnetssystem til transporten af CO2:

Går man fra én til tre mio. ton, falder prisen per ton ved transport i rør ifølge Rambøll med 50 pct., og vælger man skibstransport med afskibning til Norge, Nordsøen eller England, falder prisen også med en fjerdedel. 

"Så det er meget betragteligt," konstaterer Nils Chr. Holm.

"Vi kigger også på, hvad lagringsløsninger i Danmark vil koste, og kan allerede se, at priserne – afhængigt af forholdene – falder med 30-50 pct. ved at geare op fra 1 til 3 mio. ton," tilføjer han med henvisning til en rapport, Rambøll lige nu arbejder på.

Et samlet net

En anden fordel, Nils Chr. Holm ser i en CCS-klynge mellem de store, storkøbenhavnske udledere, er muligheden for at få andre med ombord.

"Får sådan et cluster stor vækst og får bygget infrastrukturen, kan for eksempel mindre biogasanlæg og mindre industrier også få råd til at koble sig på en form for CO2-net," vurderer Rambøll-chefen.

Allerede i dag arbejder biogasanlæg med at begrænse udslippet af den kraftige drivhusgas metan, ligesom der er CO2 i restslammet.

"Så det giver en rygrad med nogle store aktører, der går forrest, og små der kan koble sig på," siger Nils Chr. Holm og peger på, at spildevandsselskabet Biofos også er en partner i C4-konsortiet.

Netop lave omkostninger til transport af CO2'en er også ifølge ARC-direktør Jacob H. Simonsen essentielt for, at det nye CCS-konsortium kan få succes – og med udsigt til potentielt at fange 3 mio. ton CO2 om året er lastbiler hverken en økonomisk eller klimamæssig gangbar model:

"Det handler virkelig om at få banket omkostninger til transport og lagring ned, for det er den del af kæden, mange af os ikke har rådighed over, og som er en afgørende krumtap i at få det til at lykkes. At vi går sammen, giver også en langt større sikkerhed til de aktører, der skal ud og investere i lagre, brændstoffabrikker, rørnet og andet," sagde Jacob H. Simonsen i sidste uge til CleantechWatch.

CCS-konsortium vil realisere 15 pct. af dansk klimamål: "Hvis jeg var regeringen, ville jeg rulle den røde løber ud" 

Oplagte anlæg

At flere store britiske CO2-udledere har allieret sig om transporten, infrastrukturen og selve lagringen af CO2, skyldes således ikke alene, at den britiske regering tilbage i 2019 fremlagde en strategi for at blive verdensførende inden for CCUS-området og i tråd med FN's klimapanel har slået fast, at fangst og lagring ikke bare en mulighed, men en decideret nødvendighed i den grønne omstilling.  

Vil man for alvor etablere en velfungerende CCS-værdikæde, er der ganske enkelt enormt store gevinster at hente i at få de største punktkilder til at samarbejde i samme kredsløb.

Der er imidlertid også noget andet, som gør den danske C4-klynge unik: Fjernvarmen.

"Carbon capture kræver en masse energi, som så producerer varme, der kan bruges i fjernvarmenettet. Og der er det jo meget heldigt, at vores fjernvarmenet er så udbygget, at den varme kan bringes i spil der, for det betyder, at vi vil kunne gøre det billigere end andre lande," siger Nils Chr. Holm.

Forbrændingsanlæggene i C4-klyngen udmærker sig desuden ved høj effektivitet og høje miljøstandarder. Det gælder for et affaldsenergianlæg som ARC's Amager Bakke, der allerede har planer om fuldskala CO2-fangst fra 2025, men det gælder så sandelig også for de biomassefyrede anlæg som Ørsteds Avedøreværket og Hofors Blok 4 på Amagerværket.

"Man skal selvfølgelig bruge bæredygtig biomasse, men når det er sagt, giver fangsten meget store negative emissioner – og det har verden brug for," vurderer Nils Chr. Holm.

Tænketank advarer mod CO2-fangst på biomasseanlæg 

Sæt gang i lagringsprojekter

Mens den danske regering har store forventninger til CCS og regner med et 'teknisk reduktionspotentiale' på mellem 4 og 9 mio. ton CO2 om året i 2030 ud af en samlet ambition om at skulle reducere med omkring 20 mio. tons CO2, er der fortsat mange bump på vejen til det mål.

Ikke mindst mangler der fortsat en decideret politisk strategi for CCS og også PtX, som CO2'en kan bringes i spil til. Strategien ventes at blive præsenteret hen mod udgangen af året og står således ikke umiddelbart til at ændre på den næste problemstilling i form af penge til, at Geus kan igangsætte de tidskrævende, seismiske undersøgelser, der kan afdække den danske undergrunds muligheder for lagring.

"Teknologien til fangst er derude. Teknologien til at transportere det i rør er derude, og teknologien til at sejle med det er der også, men skal bygges. Der er bare en del hønen og ægget i det, for man vil ikke bygge infrastruktur til at lagre og bruge CO2'en, hvis ikke man har CO2'en," siger Nils Chr Holm.

Et helt andet spørgsmål, der bliver arbejdet på i Danmark såvel som EU, er prisen på CO2 – og hvor en afgift på udledningen givetvis vil kunne retfærdiggøre milliardinvesteringer i CCS på affaldsenergianlæggene, skal der kigges på en form for kreditordning for biomasse, som i hvert fald på papiret allerede betragtes som CO2-neutral i dag.

Indfangning af CO2 fra biomasse giver dermed i princippet en negativ udledning, og skal det give mening at indfange CO2 fra afbrænding af biomasse, er man nødt til at finde en form for betaling for, at anlæggene "renser luften for CO2", som Nils Chr. Holm formulerer det. 

Alligevel er han ikke i tvivl om, hvad det første vigtige skridt i andedammen nu bør være:

"Der, hvor skoen trykker mest lige nu, er at få nogle lagringsprojekter igangsat. Det bør man gøre så hurtigt som muligt, og der er Geus en vigtig spiller. Jeg tænker, at der er en god business case for Danmark i at få det undersøgt."

Klimarådet dumper regeringens foreløbige klimaindsats

CO2-gevinst fra affaldsaftalen hviler ifølge Klimarådet på usikker grund

Oliekæmpe presser på for dansk strategi om CO2-fangst og -lagring

Cowi: Eksporteventyr for PTX og CCS kræver dansk handling nu