CleantechWatch

CCS-konsortium vil realisere 15 pct. af dansk klimamål: "Hvis jeg var regeringen, ville jeg rulle den røde løber ud"

Forsynings- og energiselskaberne i nyt storkøbenhavnsk CO2-fangstskonsortium satser på at blive en afgørende brik i at nå Danmarks klimamål. Men den politiske strategi mangler, og uden de rette rammevilkår, er der ingen, som tør investere, advarer ARC-chef.

Foto: Jens Hartmann Schmidt

"Vi kan i ét hug levere 15 pct. af 70-målet, og det er konservativt sat, så det er kæmpestort."

ARC's adm. direktør, Jacob H. Simonsen, lægger ingen fingre imellem, når han præsenterer det nystiftede konsortium for CO2-fangst, som de storkøbenhavnske energi- og forsyningsgiganter Ørsted, ARC, Hofor, Vestforbrænding, Argo, Biofos, Veks og CTR har stiftet med Copenhagen Malmö Port.

Ambitionen – eller slutmålet – for konsortiet er helt konkret at kunne indfange 3 mio. ton CO2 om året allerede fra 2030, hvilket kan oversættes til omtrent 15 pct. af de knap 20 mio. ton CO2, Danmark samlet skal reducere sin årlige udledning med for at indfri 70-målet. 

Mens Klimarådet ved udgangen af ugen ventes at komme med sin foreløbige dom over regeringens nuværende klimakurs, er Jacob H. Simonsen ikke i tvivl om, hvad det nye CCS-konsortium bør give anledning til på Christiansborg: 

"Hvis jeg var regeringen, ville jeg rulle den røde løber ud og spørge, hvad der skal til for at gøre det her til en realitet," siger han.

Storkøbenhavnske forsyningsgiganter allierer sig om CO2-fangst 

Rammerne på plads

Ønskelisten til politikerne er set med forsyningschefens briller hverken lang eller urimelig – og den starter med den CCS-strategi, regeringen indtil videre har skemasat til slutningen af 2021.

"Man skal have lagt en strategi hurtigst muligt, for de langsigtede rammer er helt afgørende for, at man som aktør kan investere i det her," siger Jacob H. Simonsen.

Skal forsyningsselskaberne og andre aktører turde lægge enorme beløb på bordet for CO2-fangst, har de først og fremmest brug for at vide, at de også kan komme af med den CO2, de fanger – og det første vigtige skridt er derfor ifølge Jacob H. Simonsen det længe ventede grønne lys til, at Geus kan undersøge de bedste lagringsmuligheder.

Geus har allerede flere steder i kikkerten, også i den danske undergrund, der kan være ekstremt velegnet til CO2-fangst. Men de foruden den åbenlyse juridiske udfordring i, at det fortsat er ulovligt at lagre CO2 i den danske undergrund i dag, tager de nødvendige seismiske undersøgelser tager lang tid og koster mange penge.

"Derfor skal vi have gang i den hurtigst muligt," siger topchefen i ARC, hvor man allerede fra 2025 satser på CO2-fangst i fuld skala og dermed meget gerne skulle kunne lagre eller på anden vis afsætte omkring en halv million ton CO2 om året til den tid.

Afgifter eller støtte

Udover lagringsspørgsmålet er der økonomien at tage højde for.

Særligt med udsigten til den bebudede liberalisering af affaldsenergisektoren, som forligspartierne bag klimaaftalen for affaldssektoren ventes at drøfte i de kommende uger, vil det for mange affaldsselskaber blive svært at jonglere mellem konkurrenceevnen og dyre investeringer i blandt andet CO2-fangst i det nuværende afgiftssystem.

"Skal det her lykkes, er noget af det mest væsentlige at få afklaret, hvad det er for nogle støtteordninger, vi står over for – eller hvilke afgifter, vi kan se ind i," fastslår Jacob H. Simonsen. 

Laver man en CO2-afgift på omkring 1.500 kr., som Klimarådet har lagt op til, ser det ifølge ARC-chefen "meget ladsiggørligt" ud. En CO2-afgift på det niveau har mange politikere dog stejlet over – ligesom Danmarks største CO2-udleder, Aalborg Portland, har truet med at flytte fra landet, hvis det skulle ske.

CCS-konsortiets idékatalog til politikerne omfatter dog også konkrete støtteordninger til CCS-området, som allerede ligger i pipelinen i form af de omkring 16 mia. kr. i støttekroner sat af til teknologier, der kan reducere udledningen af CO2. Her er det konkrete spørgsmål, hvor mange penge forsyningsselskaberne kan regne med at få til CO2-fangst.

"Vi vil bestemt være åbne over for andre instrumenter end en afgift. En støtteordning a la det, der har været for vindmøller, kunne være en model. Problemet er, at hvis vi som energiproducent påtager os omkostninger, andre ikke påtager sig, står vi dårligere i konkurrencen, bliver vi fravalgt på pris og kommer ikke videre," siger Jacob H. Simonsen.

Aalborg Portland efterlyser rammer for CO2-fangst 

Vil løfte i flok

Hvis støtten kommer på plads, står selskaberne til gengæld markant stærkere rustet rent økonomisk, end de ville have gjort hver for sig.

Det er i hvert fald den klare vurdering fra Jacob H. Simonsen. Det skyldes ikke mindst, at konsortiet brygger på planer om en fælles infrastrukturløsning til den faktiske transport af CO2'en. Tankerne i konsortiet kredser lige nu om et decideret rørnet til CO2-transport helt ud i havet til nedlagte olie-/gasfelter, eller til havnen ved Prøvestenen som en af flere oplagte steder til eventuel videre afskibning.

"Transportinfrastruktur er helt afgørende – og skulle vi ene og alene investere i en rørledning over Sjælland, ville det være svært at få forretning i det. Men går vi sammen med de fem andre partnere om at dele investeringer i rørnet og havnefaciliteter, så vi f.eks. kan sejle CO2'en til Storbritannien, Norge, Holland eller den danske Nordsø, så kan vi få langt, langt lavere enhedsomkostninger," siger Jacob H. Simonsen.

Netop lave omkostninger til transport af CO2'en er ifølge Jacob H. Simonsen essentiel for, at det nye CCS-konsortium kan få succes – og med udsigt til potentielt at fange 3 mio. ton CO2 om året er lastbiler hverken en økonomisk eller klimamæssig gangbar model:

"Det handler virkelig om at få banket omkostninger til transport og lagring ned, for det er den del af kæden mange af os ikke har rådighed over, og som er en afgørende krumtap i at få det til at lykkes. At vi går sammen, giver også en langt større sikkerhed til de aktører, der skal ud at investere i lagre, brændstoffabrikker, rørnet og andet," siger Jacob H. Simonsen.

ARC og Concito vil genåbne affaldsaftale i klimaets navn – politikere afviser 

Fra CO2 til brændstof

Overordnet mener Jacob H. Simonsen, at partnerne i konsortiet dækker godt af for hinanden og samlet set sikrer, at C4 har gode muligheder for CCS-succes i de kommende år.

I første omgang har parterne aftalt, at samarbejdet som minimum har en horisont på tre år, og "så må vi se, hvor vi er," lyder det fra Jacob H. Simonsen.

ARC-chefen fortæller videre, at konsortiet vil undersøge mulighederne for PTX, omend slutmålet på 3 mio. ton CO2 om året nok i første omgang bliver mere, end de danske anlæg kan håndtere.

I samme ombæring peger Jacob H. Simonsen på, at store og sikre mængder af CO2 fra C4-alliancen også vil være en vigtig sikkerhed for de investorer, der måtte være interesserede i at overtage CO2'en i sidste ende.

"Vi kigger ud mod 2030 i samarbejdet og forpligter os til at spille hinanden gode. De erfaringer, vi får fra ARC, kan vi overføre til andre, og sammen kan vi løfte den her dagsorden på en helt anden måde," siger han.

Jacob H. Simonsen minder samtidig om, at markedet for fangst og lagring af CO2 vil modnes med tiden.

"En dag kan det for eksempel være, at man fremfor at betale måske 350 kr. per ton CO2 til lagring kan CO2'en væk til produktion af brændstof, uden at skulle betale for afsætningen af det. Det en fremtid, vi kan skimte. Men lige nu er det enorme investeringsbeslutninger, vi står over for, så vi har brug for sikkerhed for, at vi kan gøre det her med fast grund under fødderne," siger han.

Klimaminister ser frem til dialog med ny CCS-klynge

Storkøbenhavnske forsyningsgiganter allierer sig om CO2-fangst 

Partnerskab vil kickstarte PTX-eventyr i Trekantsområdet

CCS-frontløber lægger fra land med underskud

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs