"Hvis vi fortsætter med at brænde fossile brændstoffer med vores nuværende hastighed, så kunne vi ved udgangen af dette århundrede have 1.000 parts per million CO2, hvilket er en reel bekymring, for sidste gang, at vi havde det, var omkring 55 mio. år siden i slutningen af Paleocæn. På dette tidspunkt var temperaturerne et sted mellem 10 og 13 grader varmere end i dag, og der var overhovedet ingen is på planeten."

Det er ordene fra Martin Siegert, der er professor i geovidenskab og meddirektør for Grantham Institute on Climate Change. Klimaforskeren advarer om, at dette kan betyde, at havets overflade vil stige med op til 60 meter, Men det er endda ikke det største problem:

"Det største problem er, at forandringshastigheden er så meget større, end verden tidligere har oplevet," sagde Siegert til de nordiske pensionsinvestorer i sidste uge på et seminar afholdt af BNP Paribas Asset Management.

"Da vi kom ud af istiden, tog det 10.000 år at gå naturligt fra 180 ppm til 280 ppm. Vi gør det nu på 50-60 år, hvilket betyder 200 gange hurtigere, end den naturlige verden kunne gøre det," fortsatte Siegert.

Når kuldioxid kommer ind i atmosfæren, tager det et stykke tid, før det naturligt nedbrydes, og udsendelse af yderligere kuldioxid forlænger den nødvendige tid til at vende tilbage til ligevægt. Sidste gang koncentrationen af atmosfærisk kuldioxid passerede 400 parts per million var for omkring tre millioner år siden i den geologiske Pliocen-periode (5,3-2,58 millioner år siden).

Dengang var havniveauet omkring 20 meter højere, mens den gennemsnitlige temperatur var omkring 3,4 grader Celsius varmere end i dag.

Ifølge professor Siegert er den nemmeste måde at reducere den globale kulstofemission ved at dekarbonisere energisektoren ved at kassere fossile brændstoffer og i stigende grad skifte til vedvarende energikilder. Kulstofemissioner fra energirelaterede aktiviteter har nået en rekordhøje med 33 gigaton i dag og er ansvarlig for 70 pct. af den samlede kulstofemission.

Grundlæggende infrastruktur

Den anden taler på seminaret var Mark Lewis, der er bæredygtighedschefstrateg hos BNP Paribas Asset Management, der hævdede, at vedvarende energi i sagens natur er deflatorisk, fordi det er grundlæggende infrastruktur.

"Du har ikke brug for at udforske for sol- og vindenergi, fordi du ved, hvor solen skinner, og hvor vinden blæser, så du er nødt til at bygge det på steder, der er bedst egnet til at fange den," sagde Lewis til de tilhørende.

Han fremhævede, at det resulterer i, at vedvarende energi bliver et mindre risikabelt aktiv sammenlignet med fossil energi, fordi investorer har en højere grad af synlighed af fremtidig indtjening fra vedvarende energiprojekter. Lewis fremhævede også, at produktionsomkostningerne til solenergi er faldet med 80-90 pct.

"Der vil komme yderligere reduktioner. Historien er den samme for havvind og energilagring. Energilagring vil blive den helt store historie i det kommende årti," sagde Lewis og fortsatte:

"Prisen vil fortsætte med at falde, fordi vi har denne positive feedback-sløjfe mellem offentlig politik, teknologi, investorpræferencer og samfundspræferencer. Alle disse faktorer skubber energiomstillingen."

Lewis mener, at olien er nødt til at blive handlet til 9-10 dollar per tønde på lang sigt for at forblive konkurrencedygtig.

"Olie og gas står nu overfor samme eksistentielle udfordring, som fossildrevet elproduktion gjorde for ti år siden," sagde han.

Mulig til 29 billioner dollar

Den sidste taler til seminaret var Ulrik Fugmann, der er dansk statsborger og som står for to af BNP Paribas Asset Mangements strategier gennem sin rolle som medchef or miljøstrategier: Energi Transition er steget med 111 pct. år til dato og en absolut afkastfond kaldet Earth, der er steget med 22,5 pct. siden lanceringen i juli.

Som en tematisk investor inden for energiomstilling begynder Fugmann med at vurdere, hvordan hans tema passer til det overordnede makromiljø, idet han understreger, at energiomstillingen er en simpel historie, der bygger på en forventning om en global befolkningstilvækst på 2 milliarder inden 2035, urbanisering og stigende indkomster.

"Denne [befolkningstilvækst, red.] vil skabe et betydeligt yderligt behov for energi og strøm intensitet. Hvis du tager Kina og Indien isoleret og bringer deres energiintensitet til niveauet i Tyskland i dag, ville det tilføje 40 pct. til det globale energibehov," sagde Fugmann.

Det, der bringer balance i den tilsyneladende modsættende dynamik i stigende efterspørgsel efter energi, samtidig med at den energirelaterede kulstofemission reduceres væsentligt, er virksomheder, der leverer miljøløsninger. Dette er virksomheder, der deltager i dekarboniseringen, decentraliseringen og digitaliseringen af det globale energisystem.

"Vi har først lige set begyndelsen af denne overgang, som desværre fortsat ikke er på rette spor til at nå Parisaftalens mål, men med nylige regeringsinitiativer på tværs af verden, begynder tingene at se mulige ud," sagde Fugmann.

I jagten på fremtidens vindere er det vigtigt at have et mandat til investeringskapital, da meget innovation i forhold til løsninger kommer fra unge og mindre selskaber, fortalte Fugmann til publikum.

"Dette er for eksempel sådan brintbrændselscelle-temaet spillede sig ud i år. Det var ikke store selskaber, men mindre virksomheder med innovative og testede teknologier, der ville være til gavn i dette eksplosive marked. Store nuværende mid cap-virksomheder blev anset som små virksomheder for 8-12 måneder siden," sagde han.

"At have en aktiv tilgang, og et all cap-perspektiv på vores portefølje, være i stand til at se gennem forskellige størrelser af virksomheder og værdsætte dem i en skræddersyet manager, mens du undgår en fundamental stilistisk bias, er utrolig vigtig," tilføjede han.

Bagefter fremhævede Fugmann, at virksomheder med en høj score på miljøfaktoren har en tendens til at klare sig bedre under store markedsnedsættelser.

"Det betyder ikke, at der ikke er virksomheder inden for vores rum, som kan overvurderes, Vores plads er ligeså udsat til generelt udbud og efterspørgsel som enhver anden sektor, hvilket er der en aktiv og selektiv tankegang hjælper investorer i at navigere i dette område mod morgendagens vindere i dag," sagde han og tilføjede:

"Det er muligt at have en indflydelse, hvis [energiovergangsstrategien] udføres korrekt, og det er her, at man skal have en tilgang med sund fornuft til sin portefølje, og hvad man ønsker at opnå med sit investeringsmandat."

Grønne afgifter på virksomheder er faldet 3,5 milliarder på fem år 

Danmark får central rolle i at øge genanvendelsen for Europas byggebranche

Danmarks første store CO2-lager får afgørende blåstempling

Vækstfonden har opbygget grøn pipeline på tre mia. kr.