Det giver mening at pumpe kulstof ned under Ineos' oliefelt Nini.

Sådan lyder den umiddelbare vurdering fra certificeringsselskabet DNV GL, som giver et afgørende nik til Project Greensand.

Bag det står Ineos, Maersk Drilling, Wintershall Dea og Geus, der via et fælles konsortium vil gemme CO2 under i første omgang Nini, og siden potentielt også tre andre felter. Det skal ske ved brug af såkaldt CCS-teknologi, hvor CO2 indfanges og lagres.

DNV GL har tildelt projektet en certificering under valideringsfasen. Den viser, at der er plads til at pumpe CO2 ned i reservoiret under Nini Vest, som udgør det ene af tre områder ved Nini.

Samtidig har DNV GL konstateret, at sejlet over reservoiret ser stærkt nok ud til at holde CO2'en inde. Konceptet er kort fortalt i orden.

"Det er rigtig vigtigt for projektet, for det betyder, at reservoiret er konceptuelt egnet til at lagre CO2. Det vil sige, at der ikke er nogen showstoppere," lyder det fra Jeanne Lønstrup, der er innovationschef på Greensand hos Maersk Drilling.

Godkendelsen er imidlertid ikke kun vigtig for konsortiet. Den kan også vise sig at være det i forhold til de danske klimaambitioner, idet den bredt vedtagne folketingsaftale fra i sommer omfatter et mål om at skabe CO2-reduktioner på 0,9 mio. ton om året før 2030.

Grundlag for investering

Project Greensand står til at kunne blive det første CCS-projekt i Danmark i stor skala. Målet er at have den første injektionsbrønd klar i 2025, mens konsortiet på sigt stiler imod en CCS-kapacitet på 3,5 mio. ton CO2 om året. Her ventes kommer også Nini Øst samt Siri- og Cecilie-felterne ind i billedet.

I første omgang har projektet dog skulle stå testen for, om det overhovedet er egnet til formålet. Hvilket altså er tilfældet, bekræfter certificeringsbureauets undersøgelse.

Konklusionen er, at Nini Vest-feltet konceptuelt er egnet til at kunne modtage CO2-injektioner på 0,45 mio. ton om året i en tiårig periode. Samt at CO2'en kan holdes fast i reservoiret i komprimeret form – akkurat som oliefeltet i mange år har kunnet fastholde hydrokarboner under Nordsøens overflade.

"Greensand-projektet har fået et certifikat, som man får på et ret tidligt stadie af udviklingen. Det indikerer, at der er tiltro til, at CO2-lagringsstedet vil kunne levere sikker og stabil langtids-CO2-lagring. Men det skal stadig bevises, at det rent faktisk forholder sig sådan," siger Jørg Aarnes, global leder for lavt udledende løsninger hos DNV GL, der mener, at certificeringen viser, at projektet er værd at satse på.

"Vi beviser, at der er grund til at have tiltro til at investere i det her, så det kan modnes og blive til et permanent CO2-lagringsprojekt," lyder det.

Livgivende for forløbet

Det vigtige grønne lys fra DNV GL er blevet opnået efter godt en måneds arbejde.

Greensand-konsortiet har indsamlet data fra produktionen fra Nini-området over de seneste godt 20 år og sendt det afsted til DNV GL sammen med de undersøgelser, som Geus har foretaget i laboratorierne.

På den baggrund har certificeringsspecialisten konstateret, at det giver mening at omdanne feltet fra olieproducent til CO2-lager.

Men dermed altså ikke sagt, at konsortiet begynder at pumpe CO2 ned i reservoiret i morgen. Det vedkender Jeanne Lønstrup fra Maersk Drilling sig da også.

De her resultater skal jo bekræftes igen. Så hvor stort et skridt er det her egentlig i forhold til rent faktisk at kunne begynde at lagre CO2 ved Nini?

"Man kan godt sige, at det er den største af milepælene, at det konceptuelt har vist sig at være egnet til formålet. For hvis det ikke var det, så var vi ikke kommet videre. Det mest essentielle må være, at vi har fået grønt lys til, at feltet ser ud til at kunne lagre CO2. Så det er helt klart et vigtigt skridt i den helt rigtige retning," siger hun.

Pengene mangler – og loven

I mange år har der været politisk modvilje imod CO2-lagring i Danmark. Den har faktisk været så stort, at det har været ulovligt. Det er det i øvrigt stadigvæk.

Paradoksalt, eftersom CCS ifølge politikerne på Christiansborg skal udgøre den største CO2-reduktion i Danmark jævnfør 70 procents-målet, men nok nærmere et symbol på, hvor hurtigt det er gået med at satse på CCS’en.

For Greensand-konsortiet udgør det logningsmæssige spørgsmål dog en konkret og reel udfordring.  

"En af de ting, der bliver vigtigt at få afklaret, er lovgivningen. For lige nu er det ikke lovligt at lagre CO2 i undergrunden i i Danmark, som det er i flere af vores nabolande. Og så skal vi selvfølgelig også have fundet en måde at finansiere projektet på," siger Jeanne Lønstrup.

Det lovgivningsmæssige aspekt må vente at blive tænkt ind i den nationale strategi, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har sat i værk på området for både CCS og Power-to-X. Strategien ventes dog først på plads i løbet af næste år.

At viljen synes tilstede, understreges dog af, at regeringen tirsdag tilsluttede sig et non-paper om CCS i EU, som også Norge, Sverige, og Nederlandene skrev under på.

Pilot eller ej

For Project Greensand kommer den næste fase til at handle om at udføre mere detaljerede tests i et laboratorie hos Geus. Her skal statens geologiske arm teste prøver fra undergrunden over flere måneder for at se, hvordan materialerne reagerer på CO2.

Maersk Drilling kommer samtidig til at skulle spille en større rolle end hidtil, fortæller Jeanne Lønstrup. Borekæmpen skal her bidrage med sit syn på, hvordan brønddesignet kan komme til at ud, hvordan CO2'en vil kunne injicere og hvordan man kan udskifte brøndene fra olie- og gasproduktionen med nogle til det nye formål.

 Det handler også om at undersøge, hvorvidt og i så fald hvordan man kan lukke de eksisterende brønde på forsvarlig vis – uden at der opstår lækager.

"Det kommer til at tage noget tid at få konverteret de her brønde. Og så skal vi selvfølgelig også finde ud af, hvordan vi får sejlet CO2’en derud, får koblet det til platformen og så videre. Så der er en masse praktiske ting, som skal falde på plads," siger Jeanne Lønstrup.

"En vigtig del af den næste fase bliver også at finde ud af, om vi skal lave et pilotforsøg, hvor vi prøver at injicere noget CO2 i en periode og har mulighed for at observere processen fra start til slut. Eller om vi simpelthen skal sige, at vi tror så meget på det, at vi ikke behøver at lave en pilot. Det er de overvejelser, vi skal gøre os," føjer hun til.

Selve valideringsfasen af projektet – som er støttet af EUDP – løber frem til september næste år.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Regeringen peger EU i retningen af CCS

Industrien vil have tocifret milliardstøtte til PTX

10 punkter og 100 milliarder skal gøre Storbritannien CO2-neutral