CleantechWatch

Optakt til landbrugets klimaforhandlinger: Mængden af jordudtagning bliver kamppladsen

Efterårets klimaforhandlinger står for døren. Med regeringens mål om en 70 pct. CO2-reduktion inden 2030, skal der foretages flere initiativer for at nå derhen. Inden for landbruget bliver jordudtagning den helt store faktor at holde øje med, påpeger flere organisationer.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Lavbundsjord, lavbundsjord, lavbundsjord.

Inden længe begynder landbrugets klimaforhandlinger, og her bliver den helt store kamp, hvor mange penge der kan findes til at udtage lavbundsjorde.

Flere organisationer peger på, at der skal udtages op mod 100.000 hektar lavbundsjord, hvis landbruget skal bidrage med sin del til regeringens mål med at reducere Danmarks CO2-udledningen med 70 pct. inden 2030.

De seneste klimaaftaler for affald, energi og industri lægger op til CO2-reduktioner for 3,4 millioner ton. Dermed udestår stadig 16,6 af de i alt 20 millioner ton CO2 for at nå målet om 70 pct. reduktion med kun forhandlinger om landbrug og transport tilbage.

Klimaforhandlinger kommer nærmere: Enhedslisten ser stort potentiale i græsarealer

AgriWatch forsøger her at give et overblik over, hvilke forslag og interesser, de forskellige aktører i sektoren byder ind med i forhandlingerne.

L&F jagter 100.000 hektar

I Landbrug & Fødevarer understreger klimadirektør Niels Peter Nørring, at organisationen er "enormt opsatte" på at være med til at levere på 70-procentsmålsætningen.

Hos landmændenes lobbyorganisation er netop udtagning af lavbundsjord en hovedprioritet.

Der skal selvfølgelig laves nogle aftaler, så det frem mod 2030 ikke bare er de 2 mia. kr. (fra finansloven i 2020 red.) - som svarer til måske 20.000 hektar.

Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Drænede såkaldte kulstofrige lavbundsjorde bidrager med en stor udledning af CO2 til atmosfæren. Ved at stoppe landbrugsdriften og gøre dem våde igen, kan man nedbringe CO2-udledning markant.

Niels Peter Nørring.jpg
Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer Foto: Landbrug & Fødevarer

I finansloven for 2020 blev der afsat 2 mia. kr. til udtagning af lavtliggende landbrugsarealer, men Niels Peter Nørring ser gerne, at politikerne går endnu længere:

"Det er klart, at hvis man gerne vil have nogle hurtige resultater, så skal man selvfølgelig udtage tidligt i processen. Men jeg synes, at man skal sætte som mål, at man over den tiårige periode frem til 2030 får reserveret midler nok til, at man får udtaget godt 100.000 hektar lavbundsareal på en måde, så det sker fornuftigt i forhold til erhvervet og i forhold til statskassen," siger Niels Peter Nørring.

Naturfredningsforening vil have større aftaler og mindre plov

Også i Danmarks Naturfredningsforening anser man udtagning af lavbundsjord som et af de helt centrale værktøjer, politikerne har i værktøjskassen, når de skal finde ud af, hvordan landbruget CO2-aftryk kan mindskes.

"Der skal selvfølgelig laves nogle aftaler, så det frem mod 2030 ikke bare er de 2 mia. kr. (fra finansloven i 2020 red.) - som svarer til måske 20.000 hektar – men at man altså virkelig får lavet nogle aftaler, hvor man i hvert fald får hevet 100.000 hektar ud, så vi virkelig får flyttet noget på landbrugets klimagasudledning," siger Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Rikke Lundsgaard.jpg
Foto: PR/Danmarks Naturfredningsforening

Desuden mener hun, at arealudnyttelse og sædskifte i landbruget bør nytænkes på en måde, så landbruget kan blive mere klimavenligt.

Det er slet ikke nok. Vi skal nærme os 100.000 hektar, før det giver noget.

Jesper Svensgaard, klimaanalytiker i Concito.

"I Danmark har vi en ekstremt effektiv måde at dyrke arealerne på. 95 pct. af landbrugsjorden er under plov, og det vil sige, at jorden bliver pløjet og gødet og for det mestes vedkommende også sprøjtet hver eneste år," siger Rikke Lundsgaard og tilføjer:

"Det er klimabelastende, og det er meget, meget ineffektivt - i forhold til biomasseproduktion betragtet. Derfor skal vi tilbage til nogle sædskifter, som man så før i tiden, men selvfølgelig langt mere effektive."

Tænketank: Vi skal nærme os 100.000 hektar

Tænketanken Concito er ikke optimistiske om, hvorvidt landbruget kan nå i mål med en CO2-reduktion på 70 pct. inden 2030.

Tidligere formand for Klimarådet: Staten skal skrue op for køb af lavbundsjorder

Organet vurderer ligeledes, at hovedprioriteten for de kommende klimaforhandlinger bliver udtagningen af lavbundsjorde, hvor regeringen har afsat 2 mia kr. til formålet, som strækker sig til ca. 15.000 hektar. Beløbet og arealet skal dog langt højere op ifølge Concito.

"Det er slet ikke nok. Vi skal nærme os 100.000 hektar, før det giver noget, og så vi ligger på 2-3 mio. ton CO2-akvælienter. Man er nødt til at kigge på den problematik, hvordan vi gearer den yderligere," siger Jesper Svensgaard, klimanalytiker i Concito, til AgriWatch.

Jesper Svendsgaard Concito.jpg
Jesper Svensgaard, klimanalytiker i Concito Foto: PR/Concito

Prisen på en hektar lavbundsjord er omkring 133.000 kr. Skal der udtages 100.000 hektar, vil det dermed kræve, at der bliver afsat over 11 mia. kr. mere til udtagning af lavbundjord end de nuværende 2 mia. kr.

Concito mener samtidig, at der også skal tages et kig på husdyrreduktionen, som til dels skal omlægges til at producere plantebaserede produkter.

Ifølge Jesper Svensgaard skal Danmark være et foregangsland på området, som han mener vil blive en fordel for den danske landbrugssektor.

"Det er også for landbrugets egen skyld, at vi bliver foregangsland på dette for at udvikle teknologierne og know-how'en i det, for det er noget, som man vil kigge på fra andre lande. Vi kan sænke vores egne udledninger, men også skabe vækst på området," siger Jesper Svensgaard, som understreger, at der også skal kigges på, hvordan forbrugermønstrene kan gå mod en mere plantebaserede diæt.

Klimarådet: Landbruget spiller vigtig rolle

I en rapport fra marts 2020 peger Klimarådet på fire elementer, der kan bidrage til en samlet CO2-reduktion på 2,3 mio. ton inden 2030. Elementerne er udtagning af lavbundsjorde, forbedret gyllehåndtering, ændret foder til malkekvæg og omlægning af produktionsarealer.

"Helt overordnet spiller landbruget en vigtig rolle i at nå målet om reducering af CO2-udledninger inden 2030. Landbruget har en meget stor del af de samlede udledninger i Danmark," siger næstformand i Klimarådet og professor i Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, Jette Bredahl Jacobsen.

Udtagning af lavbundsjorde kan af de elementer give den højeste reduktion på 1,4 mio. ton CO2-ækvivalenter inden 2030, hvis 50.000 hektar lavbundsjorde udtages.

Regeringens mål om en 70 pct. reduktion af CO2 inden 2030 sammenlignet med 1990 betyder, at CO2-udledningen skal reduceres med omkring 20 mio. ton CO2-ækvivalenter.

Jette Bredahl Jacobsen Klimarådet.jpg
Jette Bredahl Jacobsen, næstformand i Klimarådet og professor i Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Foto: PR/Klimarådet

Der er to konsekvenser, hvis der under klimaforhandlingerne ikke bliver vedtaget tiltag, som lever op til blandt andet Klimarådets forslag i rapporten, vurderer Jette Bredahl Jacobsen.

"Hvis man vælger at friholde f.eks. transport- eller jordbrugssektoren fra reduktioner, så skal de findes andre steder i samfundet. I 2030 er de samtidig de to størst udledende sektorer. Det vil gøre det sværere og dyrere for samfundet at finde andre måder til reduktioner. Hvis en sektor ikke gør nok, skal en anden sektor gøre mere. Vi peger på, at det kan være en god ting at behandle alle sektorer ens, og en måde at gøre det på kan være med en ensartet CO2-afgift."

Hvad kommer du til at have øje på i klimaforhandlingerne?

"Det bliver at se, hvor langsigtet man vælger at tænke. Og om det bliver små skvulp fra politikerne, eller noget der også giver en retning til at nå 70 pct.-målsætningen, så private aktører også kan indrette sig for at minimere omkostningerne på langt sigt. For det er vigtigt, hvis vi skal nå målsætningen."

Andre tiltag

Udover jordudtagning foreslår L&F, at politikerne prioriterer at afsætte penge til udvikling og omstilling af blandt andet stalde og foder. Det handler blandt andet om at håndtere gylle bedre for at reducere udledningerne af metan samt mere klimavenligt foder.

Endelig foreslår L&F, at der afsættes flere penge til forskning og innovation i landbrugssektoren så nye klimavenlige teknologier forhåbentligt kan få luft under vingerne.

"Det er helt essentielt, at vi får sikret forskning og udvikling, for der ligger lovende teknologier, som måske kan være dem, der er med til at gøre den store forskel, siger Niels Peter Nørring og tilføjer:

"Det vil bidrage til 70-procentsmålsætningen i Danmark, men hvis det virkelig viser sig at være den store løsning, der kommer, så hjælper det jo faktisk også globalt. Det er det spor, vi er allermest optaget af; At finde ud af, om man kan få sat gang i nogle omstillinger og nogle nye teknologier - nye måder at gøre tingene på - der kan brede sig til andre steder i verden og gøre den helt store forskel."

Som andre nævnte initiativer for en reduceret CO2-udledning understreger landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Rikke Lundsgaard behovet for at få omlagt landbrug til natur.

"Vi skal jo have en plan for, hvordan vi kan få noget mere jord helt ud af drift - over til enten meget, meget ekstensiv græsning eller helt over til natur. Vi mangler en gangbar plan for, hvordan det kan lade sig gøre. Men altså nu har regeringen jo udskudt deres biodiversitetsplan til næste år, og der vil jo være en meget stor del af det, hvor natur og landbrug kommer til at overlappe," siger Rikke Lundsgaard, der henviser til at regeringen har udskudt forhandlinger om en ny naturplan, der skal skabe mere vild natur og skov i Danmark, med et år.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Planteværnsindustri forpligter sig til klimaneutral fremtid med seks løfter

Klimaregnskab for samtlige landmænd i EU kan snart blive en realitet

Klimarådet: For tidligt at vurdere grønt aftryk i finanslov

Professor, tænketank og slagterikoncern enige om jordudtagning som redskab til CO2-neutralt landbrug

Relaterede