Regeringen kunne have signaleret større grønne ambitioner ved at øremærke flere penge til klimaet i sit finanslovsforslag. Men det er endnu for tidligt at sige, at finansloven ikke bliver grøn.
Det siger professor Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet, det uafhængige ekspertorgan, der rådgiver regeringen om omstillingen til et klimaneutralt samfund.
"Det afhænger meget af, hvad der kommer i efteråret i klimahandlingsplanerne. Der er sat relativt store beløb af i finanslovsforslaget til en krigskasse og også en forhandlingspulje, næsten 11 milliarder kroner."
"Afhængig af, hvordan det bliver udmøntet i forhandlingerne, kan man sige, at det bliver en grøn eller mindre grøn finanslov. Derfor er det meget tidligt at vurdere det," siger Peter Møllgaard.
Selve finanslovsforslaget fra regeringen er dog ikke noget, der for alvor kan trække klimasporet i den rigtige retning, siger han.
Også set i forhold til klimalovens ambition om, at Danmark i 2030 skal have reduceret CO2-udledningen med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.
"Man kan sige, at der ikke er ret meget, der er øremærket til den grønne omstilling."
"Bortset fra 750 millioner kroner til grøn forskning, der er en engangsbevilling, som viderefører den bevilling, der blev lagt på finansloven for i år," siger Peter Møllgaard.
Klimarådets formand peger på, at der tidligere i år allerede er gennemført initiativer i Folketinget, der støtter op om den grønne omstilling, herunder en klimaaftale inden for energi og industri.
Aftalen fra juni, som er støttet af alle Folketingets partier, bortset fra Nye Borgerlige, indeholder CO2-reduktioner på 3,4 millioner ton frem mod 2030.
De politiske partier mangler fortsat at finde reduktioner for omkring 16 millioner ton CO2 for at leve op til ambitionerne i klimaloven.
Aftalepartierne har forpligtet sig til at forhandle om en grøn skattereform i efteråret, hvor der venter forhandlinger inden for de CO2-tunge områder transport og landbrug.
Klimarådet kom tilbage i marts med en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan komme i mål med CO2-reduktionen på 70 procent.
Her var et af elementerne i anbefalingerne en gradvist stigende drivhusgasafgift, der i 2030 skal ende på at udgøre 1500 kroner per ton udledt CO2.
"Det ville drive udviklingen i den grønne omstilling, men det ville også give penge i kassen i fremtiden til andre grønne initiativer," siger Peter Møllgaard.
Vismand: Finanslovsudspil gør grøn omstilling dyrere
Fire skarpe til Wammen om grønne tiltag i finanslovsforslag
Finanslovsudspil får lunken modtagelse fra erhvervsorganisationer
Mere fra CleantechWatch
Dansk erhvervsliv går sammen for at imødegå kommende producentansvar
Flere af Danmarks største erhvervsorganisationer, herunder DI og Dansk Erhverv, slår pjalterne sammen og stifter foreningen 'Dansk Emballage Producentansvar', der skal klæde erhvervslivet på til implementeringen af EU's emballagedirektiv.
Synergi: EU kræver energirenovering, men det har regeringen glemt i finanslovsaftalen
Interesseorganisationen Synergi er langt fra imponeret over finanslovsaftalen for 2022, der blandt andet afskaffer håndværkerfradraget samt udskyder renovering af den almene boligsektor.
Reno-Nord og Aalborg Forsyning bygger PtX-anlæg
Med indfanget CO2 fra Reno-Nords affaldsforbrænding skal et nyt Power-to-X anlæg i Aalborg fremstille grønt metanol.
Danva begejstret for "historisk aftale" for sikring af drikkevand
Brancheorganisationen Danva glæder sig over den nye finanslovsaftale. Trods et beskedent beløb er afsat til vandsektoren, er principper og løsninger de rigtige, lyder det fra Danva.
DSV lancerer grønnere fragtløsninger
Speditionskoncernen investrerer et millionbeløb i en række grønne leveringsløsninger, der skal give kunderne mulighed for at tilkøbe klimavenligere fragt.
