Sagen om RGS Nordics anlæg på Stignæs ved skelskør fortsætter med at pryde mediebilledet. Mandag eftermiddag blev det meldt ud, at Miljøstyrelsen har valgt at suspendere dele af vejledningen til kommunerne om brugen af blandingszoner ved spildevandsudledning.

Det kan konkret betyde, at RGS i sin kommende miljøtilladelse for anlægget vil skulle undvære den blandingszone, der i dag gør det muligt for virksomheden at udlede stoffer over grænseværdien til det lokale Agersø Sund. Dermed kan RGS ende med at måtte lukke anlægget, lyder det fra selskabet.

”Slagelse Kommune har kontaktet os og forklaret, at den ønsker at meddele en revideret miljøtilladelse uden blandingszone. Det vil være en de facto lukning af RGS Nordic-anlægget i Stignæs. Vi afventer dog Miljøministeriets reviderede vejledning omkring blandingszoner, før vi udtaler os yderligere i sagen,” lyder det fra RGS Nordic.

Hos ventilproducenten Hydract har man også sit at se til. Ligesom flere andre cleantech-virksomheder har Hydract kæmpet med at rejse penge på børsen, og et skuffende salg af ventiler betyder nu, at ledelsen overvejer et helt eller delvist salg af selskabet.

”Der er ingen tvivl om, at når vi ikke har formået at sælge mere, end vi har, så peger pilen selvfølgelig på os. Det er vores ansvar, det kan ikke diskuteres,” lød det fra det fra direktør Peter Espersen over for CleantechWatch.

Og så har kampen om at fastholde grønne virksomheder Europa nu fået EU til at åbne for løsere statsstøttebånd på virksomheder indenfor genanvendelse af kritiske ressourcer.

Det står klart, efter EU’s centrale embedsværk, Europa-Kommissionen, sent torsdag eftermiddag vedtog en udvidelse til unionens kriseberedskab, ’Temporary Crisis Framework’.

Udmeldingen indskriver sig som det seneste kapitel i en voksende kamp om at fastholde EU’s clean- og greentech-sektorer, efter USA med den såkaldte ’Inflation Reduction Act’ (IRA), i fjor åbnede for massive støtteprogrammer, som EU frygter, kan trække virksomheder over Atlanten.