Ejer gør klar til at sælge pumpevirksomheden Desmi

Henrik Sørensen, der både ejer og er adm. direktør i pumpevirksomheden Desmi, har besluttet at undersøge muligheden for at sælge den 185 år gamle virksomhed.
Det skriver Børsen.
Regnskabet for selskabet er endnu ikke offentliggjort, men ifølge topchef Henrik Sørensen er både indtjening og omsætning vokset i 2019, således at sidstnævnte ender omkring 1,6 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 75 pct.
Ifølge Børsen har han hyret Handelsbanken til at finde en køber til Desmi, som han og familien ejer 80 pct. af, og et salg forventes derfor at gøre dem til milliardærer.
Som ShippingWatch løbende har beskrevet, er der over de seneste år kommet en række skærpede miljøkrav til særligt den maritime industri.
Fra 1. januar trådte svovlkravene fra IMO i kraft, hvilket begrænser den mængde svovl, som skibene må udlede, og her har flere rederier valgt at benytte de såkaldte scrubbere, som kan rense røgen.
"Det er en rigtig god businesscase for skibsrederne at installere scrubbere, og det har også givet os vækst," siger Henrik Sørensen til Børsen.
Alfa Laval opruster i sats på milliardmarked for ballastvand
Relaterede artikler:
Kamstrup får ny direktør for den globale vandforretning
For abonnenter