"Der prioriteres en ny grøn forskningsmilliard," står der i finanslovsforslaget, som regeringen præsenterede onsdag.

Men den grønne milliard er hverken ekstra eller ny, vurderer eksperter over for Information.

I stedet er der tale om en omfordeling af det eksisterende offentlige forskningsbudget – altså de penge, der alligevel skulle bruges på forskning.

"Det er snarere en prioritering af det grønne, end det er nye penge," siger senioranalytiker ved tænketanken Kraka Niels Storm Knigge til Information.

Den grønne milliard skal ifølge regeringen komme fra den såkaldte forskningsreserve. Reserven er en del af det offentlige forskningsbudget, og det er reelt ikke er blevet større.

I finanslovsforslaget lægger regeringen op til, at det offentlige forskningsbudget i 2020 skal stige med 300 millioner til i alt 23,7 milliarder. Selv om det lyder som en opprioritering, er det bare et udtryk for, at det danske forskningsbudget følger det EU-mål, Danmark har tilsluttet sig, og som betyder, at offentlig forskning skal udgøre én procent af BNP.

"Regeringens forslag til offentlige forskningskroner er en videreførsel af den politik, også tidligere regeringer har haft. Når BNP stiger, så gør målet for forskningsbudgettet selvfølgelig også. Den grønne milliard er altså fremkommet ved en prioritering af forskningsreserven på bekostning af andre mulige forskningsområder," siger Niels Storm Knigge.

Også David Budtz Pedersen, der er professor mso i forsknings- og innovationspolitik på Aalborg Universitet, mener det er misvisende at tale om en ny grøn forskningsmilliard.

"Ved præsentationen af finanslovsforslaget kunne man have fået indtryk af, at det er penge, der bliver lagt oveni. Det er det ikke. Når sandhedens time kommer, så er det penge, der tages fra andre steder," siger han til Information.

At regeringen fremlægger den grønne forskningsmilliard som "ny" og "ekstra" er helt rimeligt, mener Socialdemokratiet, der dog erkender, at det hele ikke er ekstra forskningsmidler.

"Vi er enige om, at det ikke er hele milliarden, der er ny. En del af milliarden kommer, fordi BNP stiger og der dermed bliver tilført flere penge til forskningsreserven. Og en anden del kommer, fordi vi øremærker en del af det råderum, der er i forskningsreserven," siger uddannelsesordfører Kasper Sand Kjær.

(Denne artikel er en tophistorie skrevet og udgivet af Information, videredistribueret af Ritzau.)

Grønne tiltag skal kæmpe mod pædagoger om milliarder

Grundfos om finanslov: Fornuftigt ikke at bruge alle pengene nu