Direktør Lene Lange og hele eller dele af bestyrelsen i det krakkede Nordic Waste med formand Søren Gran Hansen i spidsen bliver snarest indkaldt til møder med kuratorerne i konkursboet.

Her skal nøglepersonerne kaste lys over de mange beslutninger, dokumenter og mails, som kuratorerne har fået indsamlet i forbindelse med en igangværende undersøgelse af ansvaret for den store jordskredssag ved Ølst i Randers.

Det bekræfter Boris Frederiksen, partner i Kammeradvokaten og en af tre kuratorer i konkursboet, over for CleantechWatch.

”Jeg tror, vi har fået sat nogle møder op her i begyndelen af juni. Så kan vi begynde derefter at dykke dybere ned i det inden for den ramme (for undersøgelsen, red.), som vi skal tage i betragtning,” siger Boris Frederiksen.

Han er er sammen med medkurator Anders Hoffmann Kønigsfeldt fra Bech-Bruun i gang med at undersøge, om der kan gøres et erstatningsansvar gældende over for ledelse og ejere i det krakkede Nordic Waste, der gik konkurs den 22. januar.

Mulighed for ”hæftelsesgennembrud”?

Og måske om ”der – særligt i anledning af det indtrufne jordskred og de deraf følgende miljøskader – er grundlag for at statuere hæftelsesgennembrud overfor koncernforbundne selskaber og/eller (ultimative) ejere af Selskabet,” som det fremgår af seneste kreditorskrivelse.

Hermed peger kuratorerne også på, at de vil undersøge, om milliardæren Torben Østergaard-Nielsen og hans United Shipping & Trading Company (USTC), som er den ultimative hovedejer af Nordic Waste, skal til lommerne.

Kreditorernes krav i konkursboet – heriblandt krav fra Randers Kommune og staten – summer foreløbigt op til 406 mio. kr., men forventningen er, at kravene vil vokse i de kommende måneder.

”Jeg vil tro, at vi er henne i tredje eller fjerde kvartal, før vi har noget, der minder om en konklusion på, hvordan vi ser det. Det vil være mit bedste bud,” siger Boris Frederiksen.

Som tidligere omtalt i CleantechWatch har de offentlige kreditorer i konkursboet bedt statens advokat, Kammeradvokaten, om en grundig undersøgelse af to forhold bag jordskredssagen, som miljøminister Magnus Heunicke (S) har kaldt en ”tikkende miljøbombe”.

Kreditorerne vil vide, om der også kan rettes eventuelle erstatningskrav mod Nordic Wastes søsterselskab DSH Recycling, som p.t. er under såkaldt rekonstruktionsbehandling i skifteretten.

Den anden del af undersøgelsen går på, om ledelsen, ejerne eller andre personer hos Nordic Waste kan gøres ansvarlige i sagen.

Den 20. marts offentliggjorde Miljøministeriet en første delkonklusion: At det også var muligt at rette et ansvar mod Nordic Wastes søsterselskab, DSH Recycling. 

Begge selskaber hører under DSH Environment, som igen ejes 76,5 pct. af transportkoncernen SDK Freja, der ultimativt har oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsens USTC-koncern som ejer.

Topchef i SDK Freja-koncernen er formand

”Vi skal i hvert fald tale med direktør Lene Lange, og nok også udvalgte medlemmer af bestyrelsen (formand Søren Gran Hansen, red.) eller hele bestyrelsen,” siger Boris Frederiksen.

Frem til konkursen var Søren Gran Hansen bestyrelsesformand i Nordic Waste. Til daglig er han topchef i SDK Freja-koncernen.

Derudover er Søren Gran Hansen også direktør og bestyrelsesformand i moderselskabet DSH Environment, der ejer Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling. I sidstnævnte selskab er han også bestyrelsesformand, mens Lene Lange er direktør.

”Hvis man mod forventning ikke kan etablere en frivillig dialog med en direktør og bestyrelse, er der mulighed for at indkalde dem til at forklare sig i skifteretten,” siger Boris Frederiksen.

”Samme muligheder har vi ikke, hvis vi taler om folk, der har siddet i ledelsen i andre selskaber, eller har haft en anden rolle. Det kan også være rådgivere. Der har vi ikke de samme retsmidler.”

Skal I i forbindelse med jeres undersøgelse også tale med andre uden for Nordic Waste, f.eks. personer i ejerkredsen bag ved selskabet, som ultimativt ejes af USTC-koncernen?

”Vi starter i selskabet, og det er selskabet og selskabets ledelse, der er ansvarlig for det man gør,” siger Boris Frederiksen.

”Når vi har klarlagt, hvad der er sket i selskabet og på hvilket grundlag, dispositionerne er foretaget, så kigger vi på, hvem der har været involveret i det, og i hvilket omfang der er ledelsesmæssigt sammenfald op gennem koncernen, og i hvilket omfang man har delt informationen længere oppe (i ejerstrukturen, red.),” siger han.

Kuratorerne håber dermed at få be- eller afkræftet, om andre dele af koncernen har blandet sig i forholdene i Nordic Waste, for det vil være ”definerende for”, hvor bred en kreds af mennesker, de skal tale med.

”Hvis topselskabet (USTC, red.) ikke har haft andet end ejerbeføjelser, ikke har blandet sig eller har viden om problemer eller svagheder i Nordic Waste, så er der den selskabsretlige adskillelse. Det spændende er jo at undersøge, om man har efterlevet den selskabsretlige adskillelse,” siger Boris Frederiksen.

De to kuratorer er igang med at kigge på det indsamlede materiale, dokumenter og tusindvis af mails og få det struktureret. 

Da kuratorerne fik adgang til Nordic Wastes it-systemer, kunne de konstatere, at 18.000 mails var blevet slettet. Alle mails er dog blevet genskabt, bekræfter Anders Hoffmann Kønigsfeldt over for CleantechWatch.

I den nye kreditorskrivelse skriver kuratorerne, at ”det bemærkes, at der i perioden fra omkring 1. december 2023 og frem til konkursen er slettet omkring 18.000 e-mails, hvoraf nogle er søgt dobbeltslettet.”

”Vi er usikre på, hvorfor de er blevet slettet. Det kan jo være en automatisk oprydning på grund af GDPR-regler. Det kan være en del af det, men det kan også være, at nogen synes, at det var nyttigt at slette dem. Det ved jeg slet ikke på nuværende tidspunkt, så det vil være forkert at spekulere i,” siger Boris Frederiksen.

Næste orientering til kreditorerne er først om seks måneder og en konklusion på undersøgelserne bliver i andet halvår 2024.