”Det er måske en lidt skør idé.”

Sådan indleder en borger forsigtigt sin mail til Randers Kommune i januar. Vedkommende har et tip om, hvordan det omsiggribende jordskred i Ølst kan håndteres.

”Er der tænkt i at nedfryse jorden med flydende nitrogen som man også gør i forbindelse med tunnelboringer for at standse skreddet og derved give ro til at arbejde på stedet?”

Den idérige randrusianer er langt fra ene om at være kommet med forslag til, hvordan Randers Kommune burde gå til opgaven med at standse jordmasserne. En opgave, som kommunen fik ansvaret for i midten af december, da den udskældte og nu krakkede affalds- og ressourcevirksomhed Nordic Waste selv opgav.

Faktisk har Randers Kommune siden da modtaget mere end 100 forslag fra virksomheder og borgere, der blandt andet tæller tidligere forsyningsdirektører, en tidligere konservativ folketingspolitiker, samt en tidligere udviklingsdirektør i A.P. Møller Mærsk. 

Det viser en aktindsigt, som CleantechWatch har fået.

Flere peger på netop flydende nitrogen som en mulig løsning til at fryse jorden ”i stil med permafrost”, ligesom en virksomhed melder sig klar til at levere et fryseanlæg, så jordmasserne kan fryses.

En anden borger, der kalder sig en professionel opfinder med to patenter i rygsækken, foreslår hindringer udført i beton, der ligner kampvogne.

Dæk det hele til med plast

Andre forslag går på at etablere endnu større volde rundt om den skridende jordtip, at afdække hele området med plast, så vandet ikke siver ned til lerlaget, mens én mener, at sprængstof måske kunne bruges til slå hul i lerlaget under jordtippet, så at vandet kan sive igennem.

Eller også kan der opsættes stålspunsplader til at standse jordmasserne, mens brændt kalk eventuelt kan stabilisere skreddet, lyder det i et udpluk af løsningsforslagene.

”Der kom lige en mere til samlingen,” skriver en ansat i Randers Kommunes teknik- og miljøforvaltning til forvaltningsdirektør Jens Lyngborg Heslop, efter en borger med fortid i forsvaret har tilbudt sin hjælp til 0 kr., såfremt mandskab og udstyr bliver stillet til rådighed for hans for forslag. 

Det går ud på at at købe markerne rundt om Nordic Waste for at grave en ny å uden om Ølst by, der ifølge den tidligere forsvarsansatte alligevel vil ende med at blive begavet. 

”Jeg kan ikke stoppe jorden. Ingen kan det,” lyder det i meddelelsen fra borgeren, der beder Randers’ borgmester skynde sig med at tage affære. 

”Torben (Hansen, red.), du brænder dyrebar tid.”

Kommunen: Brug af nitrogen ikke realistisk

Hos Randers Kommune er kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt efter eget udsagn overvældet over de mange løsningsforslag fra borgere, som ifølge direktøren alle er blevet gennemgået.

”Jeg vil gerne sige, at vi ikke havde kunnet håndtere situationen uden det private erhvervsliv – det gælder både rådgivere, entreprenører, analysefirmaer og pumpefirmaer,” udtaler han i et skriftligt svar til CleantechWatch.

Alligevel har langt de fleste ikke været klar over omfanget af situationen, og de ”voldsomme kræfter”, der ifølge direktøren har været på spil. Det betyder, at mange forslag – herunder idéen om brug af flydende nitrogen – ikke er blevet en del af beredskabsplanen.

”Der er tale om så store mængder af jord i skred, at det (brugen af flydende nitrogen, red.) ikke har været en realistisk mulighed. Der er tale om en skredzone som er ca. 700 meter bred og 600 meter lang og hele området var i bevægelse, da jordskredet var i gang,” forklarer Jesper Kaas Schmidt, der tilføjer:

”Ikke engang en gedigent anlagt hovedvej (Gl. Århusvej) kunne holde på jordskredet.”

Og selvom det både har krævet tid og ressourcer hos kommunen at gennemgå forslag fra både borgere og virksomheder, er gode idéer fortsat kærkomne. På nuværende tidspunkt meldes skreddet under kontrol, mens håndtering af forurenet overfladevand meldes som værende den største udfordring.

”Vi vil gerne fortsat modtage gode råd, men beder om tålmodighed i forhold til om vi svarer hurtigt,” udtaler Jesper Kaas Schmidt.

Flere affaldsvirksomheder vil bistå

Kommunen er også blevet kontaktet af både danske og udenlandske virksomheder, som har øjnet en god forretningsmulighed i forlængelse af den ”tikkende miljøbombe”, som miljøminister Magnus Heunicke (S) tidligere har døbt jordskreddet. 

Heriblandt er flere affalds- og ressourcevirksomheder med speciale i håndtering af forurenet jord. Det gælder blandt andre virksomheden RGS Nordic, som også tidligere over for CleantechWatch har bekræftet at have modtaget jord fra skadesstedet i Ølst.

Også spildevandskoncernen Nordic Oily Waste, der genanvender olie, har budt sig til, fremgår det af en besked fra en repræsentant fra virksomheden.

”Jeg vil hermed blot gøre opmærksom på, at såfremt et behov opstår for vandbehandling så er vi selvklart interesserede i at stå til rådighed med kapacitet,” lyder det i beskeden til kommunen.

Flere ønskede endda at donere rør – herunder fjernvarmerør, der ifølge en virksomhedsejer har en værdi af knap 100.000 kr. – så kommunen vil være i stand til at omlægge nærtliggende Alling Å for at undgå omfattende forurening af vandmiljøet.

En canadisk virksomhed under navnet Water Street Engineering skriver, at konsulentfirmaet specialiserer sig inden for vandprojekter med erfaringer fra andre skredulykker i både Canada og Brasilien, og at virksomheden vil påtage sig opgaven som rådgiver for Randers Kommune pro bono.

Flere af tilbuddene, heriblandt den om gratis rør eller pro bono-arbejde, er dog ikke blevet taget imod af Randers Kommune, viser aktindsigten. 

Randers Kommune har dog takket ja til lån af rør, en henvendelse vedrørende en renseløsning samt tilbud fra en entreprenør med kendskab til området og plastisk ler, som findes på grunden i Ølst. Det bekræfter kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt over for CleantechWatch, selvom kommunen også har måttet skuffe flere.

”Mange af dem, der har tilbudt hjælp, har vi haft med på vandringer i området og herefter er der flere gange sket det, at det er blevet tydeligt, at tilbuddet måske alligevel ikke var relevant. Andre gange at tilbuddet og rådet måske kan bruges i en senere fase af afværge af katastrofen,” skriver han i mailen til CleantechWatch.