Millionkravene mod krakkede Nordic Waste vokser

Kammeradvokaten vil som ny medkurator i boet efter Nordic Waste undersøge, om der kan rejses krav imod koncernens ultimative ejere.
Foto: Pr
Foto: Pr
af dag holmstad, simone jarolics, frederik timm bentsen

Kammeradvokaten retter nu et kraftigt projektørlys mod oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen, hans koncern United Shipping & Trading Company (USTC) og andre selskaber, som er forbundne med den krakkede affalds- og ressourcevirksomhed Nordic Waste.

Det fremgår af dokumenter, som er fremsendt til Skifteretten i Randers, og som ShippingWatch har fået aktindsigt i. 

Statens advokat vil som ny medkurator i boet efter det USTC-ejede Nordic Waste undersøge, om der kan rejses krav imod ”andre selskaber i koncernen” eller imod ”koncernens ultimative ejere”.

Det vil sige Østergaard-Nielsen og USTC.

Samtidig vokser millionkravene i konkursboet efter Nordic Waste, som den ultimative ejer, USTC-koncernen, fik begæret konkurs den 22. januar 2024.

Kravene i konkursboet løber nu op i mindst 225 mio. kr. pr. 30. januar 2024.

Det sker, efter at Kammeradvokaten i en mail til Skifteretten oplyser, at Miljøstyrelsen på otte dage har brugt 50 mio. kr. til ”afværgeforanstaltninger” i forbindelse med det meget omtalte jordskred på Nordic Wastes arealer i Randers.

De otte dage dækker perioden fra konkursen 22. januar og til og med 30. januar 2024.

Jordskreddet betyder, at tre mio. kubikmeter forurenet jord bevæger sig og truer vandløb, havmiljøet og med at begrave hele eller dele af den lukkede virksomheds naboby Ølst.

En sag som miljøminister Magnus Heunicke (S) har kaldt en ”tikkende miljøbombe”, og som Randers kommune siden den 19. december, da Nordic Waste smed håndklædet i ringen og opgav at bremse jordskredet, har arbejdet på at forhindre.

Ejer har selv store krav

Det har frem til konkursen i Nordic Waste kostet kommunen 100 mio. kr. i omkostninger, og regningen vokser dag for dag.

Derudover har Torben Østergaard-Nielsens USTC-koncern via tre selskaber rejst samlede krav på op mod 107,2 mio. kr., fremgik det af en tidligere udskrift af retsbogen den 22. januar fra skifteretten. 

Her vurderede DSH Recycling, der er et søsterselskab til det krakkede Nordic Waste, og DSH Environment som ejer Nordic Waste og DSH Recycling, at de har 75,2 mio. kr. til gode i boet efter Nordic Waste.

Desuden kan konkursboet blive præsenteret for yderligere et krav på 32 mio. kr. Det kan komme fra et nyoprettet USTC-selskab, Selskabet af 12. januar 2024 ApS. 

Det selskab har ifølge retsbogen oplyst, at det har ”overtaget forpligtigelser fra Nordic Waste” for ca. 32 mio. kr. og kan ende som et krav i konkursboet.

Dermed kan de samlede krav ende med at være 257 mio. kr. opgjort pr. 30. januar, men der vil helt sikkert blive anmeldt flere krav i boet fra den liste over simple kreditorer som den 22. januar var på 142 kreditorer.

Det krakkede Nordic Waste har siden 2018 tjent millioner på at modtage og rense forurenet jord, og majoritetsejerskabet til selskabet overgik i 2022 til USTC-koncernen, som ejes af oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen og hans to døtre.

Men da miljøsagen og kravene mod Nordic Waste eksploderede, blev miljøselskabet begæret konkurs.

Stor politisk bevågenhed

Miljøsagen er blevet politisk ikke mindst efter at statsminister Mette Frederiksen (S) under et besøg ved jordskredet og i byen Ølst kaldte sagen ”et nationalt anliggende” og sagde, at princippet om at forureneren betaler også gælder i denne sag.

Det er derfor, at Kammeradvokaten, det vil sige partner Boris Frederiksen, er blevet involveret i sagen og i går blev medkurator i konkursboet.

Han varsler flere undersøgelser i konkursboet. Om der kan f.eks. kan være transaktioner, der skal omstødes eller om konkursboet ”kan rejse krav mod andre juridiske eller fysiske personer i anledning af hændelsesforløbet,” hedder det i mal fra Kammeradvokaten.

”Sådanne krav kan for eksempel tænkes at foreligge mod medlemmer af selskabets ledelse, andre selskaber i koncernen eller disse selskabers ledelse eller imod selskabets og koncernens ultimative ejere,” skriver Kammeradvokaten.

Det vil med andre sige eventuelle erstatningskrav mod bl.a. Nordic Wastes tidligere direktør Lene Lange og bestyrelsen med formand Søren Gran Hansen, nuværende topchef i transportkoncernen SDK Freja, som ejes af USTC-koncernen, i spidsen.

”Andre selskaber i koncernen” kan være krav mod Nordic Wastes søsterselskab DSH Recycling, som stadig er i drift og solvent. Det kan være krav mod ledelsen og bestyrelsen i DSH Recycling, som er sammenfaldende med Nordic Wastes.

Og det kan være krav mod DSH Environment ApS, som er moderselskab for Nordic Waste og DSH Recycling, og som ultimativt ejes af USTC-koncernen med 76,5 pct. Her er Søren Gran Hansen både adm. direktør og bestyrelsesformand.

Lagt op til rivegilde

Kammeradvokaten lægger allerede op til, at der kan blive et rivegilde mellem de forskellige krav i Nordic Waste-konkursboet.

Det gælder især de krav på minimum 75,2 mio. kr., som Torben Østergaard-Nielsens selskaber DSH Recycling og DSH Environment, har rejst mod Nordic Waste-boet.

”Tilsvarende vil der skulle tages stilling til det af selskaber i den resterende koncern på skifteretsmødet den 22. januar 2024 varslede erstatningskrav,” pointerer Kammeradvokaten i sin mail. 

Boris Frederiksen repræsenterer som medkurator både Miljøstyrelsen og Gældsstyrelsen i konkursboet og understreger i mailen, at de nævnte undersøgelser af selskaber, ultimative ejere og ledelse i selskaberne ”vil udgøre en betydelig og formentlig den væsentligste del af den tilbageværende Konkursbehandling,” skriver han.

”Det kan ikke udelukkes, at opgaven i første omgang vil skulle gennemføres med finansiering fra selskabets kreditorer.”

(Artiklen er lavet i et samarbejde mellem ShippingWatch og CleantechWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også