Det står fortsat hen i det uvisse, hvem der kommer til at betale for arbejdet med at forhindre det omfattende jordskred hos Nordic Waste ved Randers, der har stået på i månedsvis.

Mandag sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) til Ekstra Bladet, at der er påbud på vej til Nordic Waste om at ”være med til at rydde op og sikre miljøet” samt om at stille en ”markant, økonomisk garanti”, der skal sikre, at der er midler til at betale for oprydningsarbejdet.

Ministeren fastholder, at det er Nordic Waste, der er ”skadevolderen”, og at det fremgår af miljøskadeloven, at det er forureneren, der betaler. 

Den udlægning er Peter Pagh, der er professor i miljøret ved Københavns Universitet, enig i. 

Men der sniger sig flere aber dabei ind, når miljøskadeloven bliver bragt i spil, forklarer han. I sidste ende kan det betyde, at det ikke bliver Nordic Waste eller dets internationale forsikringsselskab, Chubb, som miljøvirksomheden har tegnet en miljøansvarsforsikring hos, som skal betale regningen. 

I stedet kan regningen havne hos Randers Kommune, der i øjeblikket arbejder på at afbøde jordskredet, vurderer professoren.

CleantechWatch har forsøgt at få indblik i, hvad regningen for arbejdet bliver, men Randers Kommune oplyser, at der endnu ikke er overblik over det finansielle aspekt af sagen. Tidligere har borgmester Torben Hansen (S) dog oplyst over for DR, at der er tale om ”mange millioner kroner”. 

Force majeure ikke aktuel

Selv kalder Nordic Waste på sin hjemmeside sagen for en ”tragisk force majeure-situation”. 

Begrebet ’force majeure’ kan, forklarer Peter Pagh, både forsikringsselskab og virksomhed påberåbe sig, hvis der opstår uforudsigelige omstændigheder, der gør, at kontrakten ikke kan opfyldes helt eller delvist.

Peter Pagh tror dog ikke, ’force majeure’-begrebet bliver aktuelt i spørgsmålet om erstatning i Nordic Waste-sagen.

”Jeg tvivler meget på force majeure, for det er ret vidtgående. Vi kender ikke de helt specielle omstændigheder, men der er jo kommet ret mange ulykker på grund af meget voldsomt regnvejr i år. Hvis vi begynder at lave fritagelse for det, så kan det jo blive ret vidtgående,” siger han. 

Selv hvis force majeure ikke bliver bragt i spil, er der andre juridiske smuthuller for Nordic Waste og Chubb, der kan betyde, at selskaberne går fri af millionregningen, vurderer Peter Pagh. 

Når det kommer til miljøsager, der er omfattet af miljøskadeloven, vil miljøansvarsdirektivet nemlig blive brugt, suppleret af miljøskadekapitler fra love om specifikke sektorer. 

Her gælder det blandt andet, at hvis den samlede sum, som skal betales for oprydning og genopretning bliver så stor, at skadevolderen – eller forsikringsselskabet hertil – ikke kan betale, så lander regningen ved Randers Kommune, som lige nu lægger ud for arbejdet med at rydde op og genoprette miljøet. 

Miljøministeriet kan desuden vælge, at en virksomhed, som har forurenet, ikke skal betale for oprydningen, hvis den virksomheds aktivitet har en miljøtilladelse. Dette tegner der sig jævnfør miljøministerens seneste udmelding dog ikke et billede af. 

God, gammeldags bureaukrati

Den store bekymring ved jordskreddet går på, at det kan sprede sig til Alling Å, Randers Fjord og endeligt havne i havmiljøet i Kattegat.

Miljøministeren har kaldt situationen en ”tikkende miljøbombe under vandmiljøet i hele området og i værste fald helt ud i Randers Fjord”, og ifølge Miljøstyrelsen kan situationen ”medføre en længerevarende og betydelig” påvirkning af tilstanden i vandmiljøet, der vurderes at kunne vare over et år. 

Jordskreddet ved Nordic Waste tog fart i midten af december. 

Grunden til, at der fortsat ikke er en afgørelse om, hvem der i sidste ende skal samle regningen op, er ifølge Peter Pagh god, gammeldags bureaukrati. 

”Hvis der er en meget alvorlig ulykke, som vi kalder for miljøskade, så skal forureneren, altså i dette tilfælde Nordic Waste, handle med det samme. Derefter skal kommunen underrettes, som så skal træffe en afgørelse om, hvorvidt der er en miljøskade,” siger han og fortsætter:

”Det kan kommunen ikke gøre, før den har sendt et forslag til en afgørelse til Miljøstyrelsen, som skal godkende, hvorefter kommunen altså træffer en afgørelse. Vi plejer at sige, at det er godt, at vi ikke skal løse ildebrand på samme måde, for så når alt at være brændt væk, før der sker noget som helst.”

Større, juridisk slagsmål

Ifølge Peter Pagh er det første, Miljøstyrelsen skal gøre efter loven, at kræve økonomisk sikkerhed og han spår, at miljøsagen kan ende i et større, juridisk slagsmål.

Det er også det billede, der tegnes op af de tre parter, Nordic Waste og dets forsikringsselskab Chubb, Randers Kommune og Nordic Wastes ejer DSH Enviroment. 

”Vi er i gang med at få et overblik, og når vi har det, starter vi med at fortælle det til Nordic Waste. Princippet i Danmark er, at det er skadevolderen, der betaler, så den regning sender vi direkte videre,” sagde han fredag til CleantechWatch og tilføjede:

”Vi har en kommunikation med Nordic Wastes ledelse og deres forsikringsselskab. De har også nogle medarbejdere derude – de bistår ikke med selve afværgeopgaven, men vi taler med dem.”

CleantechWatch har rakt ud til Chubb for at høre, hvordan man forholder sig til udsigten til at skulle dække miljøsagen. Forsikringsselskabet er ikke vendt tilbage trods flere henvendelser. 

Heller ikke Nordic Waste har ønsket at svare på yderligere spørgsmål og henviser til tidligere udsendte pressemeddelelser. I starten af december har CleantechWatch talt med adm. direktør Lene Lange, som fortalte, at det er en dyr situation, selskabet er havnet i. 

”Jeg vil sige det på den måde, at det kræver rigtig meget likviditet. Og den har vi styr på. Vi har en rigtig god forretning, og det har vi også fremadrettet,” sagde hun. Ved indgangen til regnskabsåret 2023/24 havde Nordic Waste en egenkapital på 16,5 mio. kr.

Tirsdag oplyser presseansvarlig i Nordic Waste, Søren Møgelvang Nielsen, til CleantechWatch, at man vil se påbuddene fra Miljøstyrelsen på skrift, før man reagerer yderligere. 

”Vi har noteret os udmeldingerne om kommende påbud. Nu afventer vi at se disse påbud på skrift, så vi ved, hvad de konkret omhandler, siger han til mediet og understreger, at der ikke er yderligere kommentarer, før det er sket,” skriver han i en mail.