Torben Østergaard-Nielsen, der ejer shipping- og olie-koncernen USTC sammen med sine to døtre, er gået i flyverskjul vedrørende en miljøsag, der vokser dag for dag og som truer danske vandløb og havmiljøet.

Den fynske oliemilliardær vil til CleantechWatch intet sige om ansvar, eller hvem der skal betale for oprydningen i miljøsagen, som et af datterselskaberne i USTC, Nordic Waste, er skyld i.

”Der bliver ikke givet kommentarer lige nu, mens situationen endnu er så usikker, udover de pressemeddelelser, som tidligere er udsendt,” lyder svaret fra USTC’s kommunikationsafdeling til CleantechWatch. 

Dermed kan spørgsmålet om, hvem der skal betale for oprydningen i den pågældende miljøsag i Randers, ende i et større juridisk slagsmål mellem USTC, et internationalt forsikringsselskab og Randers Kommune.

Men CleantechWatchs gennemgang af regnskaber i Nordic Waste, ejerselskabet DSH Environment ApS, dettes moderselskab SDK-Freja-koncernen, som indgår i Torben Østergaard’s konglomerat USTC, viser entydigt, at der er betydelig kapital og formue til rådighed.

Mens ”skadevolderen” Nordic Waste ifølge seneste regnskab blot har en egenkapital på 16,5 mio. kr., er formuen i DSH Environment, der ejer Nordic Waste, på 121 mio. kr. 

DSH-selskabet har det USTC-ejede datterselskab SDK-Freja som hovedaktionær med 67-90 pct., og transportkoncernen råder selv over en egenkapital på over 900 mio. kr., viser seneste regnskab.

Forsikring og milliardformue

Formuen i Østergaard-familiens USTC-koncern er på mere end 8 mia. kr.

Dertil kommer, at Nordic Waste har tegnet en såkaldt miljøansvarsforsikring hos det internationale forsikringsselskab Chubb

Det bekræfter Karen Balling Radmer, kommunikationschef i Randers Kommune, over for CleantechWatch.

”Kommunen kan oplyse, at virksomheden har oplyst, at der er en miljøansvarsforsikring hos Chubb, som dækker miljøskade udenfor virksomhedens matrikel,” skriver hun i en mail.

Kommunen har endnu ikke et overblik over omkostninger til det store oprydningsarbejde og det omfattende arbejde med at dæmme op for jordskredet ved Nordic Waste eller de potentielt store miljøskader.

Men kommunen er ikke i tvivl om, hvem der skal betale regningen.

”Vi er i gang med at få et overblik, og når vi har det, starter vi med at fortælle det til Nordic Waste. Princippet i Danmark er, at det er skadevolderen, der betaler, så den regning sender vi direkte videre,” siger Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune til CleantechWatch og henviser til miljøbeskyttelsesloven.

”Vi har en kommunikation med Nordic Wastes ledelse og deres forsikringsselskab. De har også nogle medarbejdere derude – de bistår ikke med selve afværgeopgaven, men vi taler med dem.”

Siden midten af december sidste år har Randers Kommune kæmpet for at forhindre en miljøkatastrofe for vandløb, Randers Fjord og i sidste ende havmiljøet.

Hvis ikke det lykkes myndighederne at bremse et stort jordskred ved Nordic Waste, kan det medføre, at forurenet jord spredes til Alling Å, Randers Fjord og endeligt havmiljøet i Kattegat.

”Det vil have meget alvorlige miljøkonsekvenser for Alling Å og fjorden, hvis det bliver blandet. Det her er ekstremt alvorligt. Jeg tror ikke, at det er gået op for danskerne endnu, hvor alvorligt det er. Det er vores å- og havmiljø, det handler om,” sagde Magnus Heunicke, miljøminister (S), da han den 28. december besøgte skadestedet ved Nordic Waste.

”Det er virksomheden, der har ansvaret for at rydde op. I sidste ende er det dem, der har ansvaret, det mener jeg ikke, der er nogen som helst tvivl om,” tilføjede ministeren.

Det er Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet enig i.

”Udgangspunktet i miljøretten er, at det er forureneren, der betaler, og således at virksomheden skal betale for de skader, den måtte være skyld i,” siger han til CleantechWatch.

Jordskredet tog fart i første halvdel af december, og til at begynde med forsøgte Nordic Waste selv at standse skredet ved blandt andet at etablere en dæmning. 

19. december kastede virksomheden dog håndklædet i ringen og erkendte, at man ikke kunne stoppe skredet med egne midler. På det tidspunkt havde driften allerede været sat på pause i to måneder. 

Den 29. december blev de fleste medarbejdere i Nordic Waste også opsagt.

Miljøstyrelsen konstaterede lige før jul i en vurdering af den eskalerende miljøsag, at der er ”overhængende fare for miljøskade”, hvis det ikke lykkes myndighederne at få stoppet den mulige forurening.

Ifølge miljøbeskyttelsesloven er ansvarsgrundlaget objektivt. Det betyder, at det vil blive vanskeligt for Nordic Waste og ejerne at smyge sig uden om et ansvar ved f.eks. at henvise til, at man bare har været uheldige.

Som Miljøstyrelsen skriver: 

”Det betyder, at det i nærværende situation er tilstrækkelig at konstatere, at virksomhedens drift har forårsaget den skadevoldende hændelse. Der er således ikke krav om at vurdere, om virksomheden har udvist forsæt eller grov uagtsomhed i forbindelse med hændelsen.”

(Artiklen er et samarbejde mellem ShippingWatch, CleantechWatch og FinansWatch)