Underskud på genbrugsstationer medfører prisstigninger i midtjysk kommune

Borgerne i Hedensted Kommune skal betale mere i miljøafgift til næste år. Prisstigningen kommer oven i en stor prisstigning for halvandet år siden.
Foto: Hedensted Kommune / PR
Foto: Hedensted Kommune / PR

De fire genbrugsstationer i Hedensted Kommune har over de seneste år oparbejdet et underskud på 13,5 mio. kr., og det kommer til at koste hver husstand op til 200 kr. mere i miljøafgift til næste år, skriver Horsens Folkeblad.

For halvandet år siden satte kommunen prisen op med i gennemsnit 1.000 kr. om året pr. husstand til i alt 2.910 kr. til dækning af udgifter til genbrugsstationer, henteordning og afbetaling på to nye spande pr. husstand, skriver avisen.

Men nu er den altså gal igen, og teknisk udvalg har lagt op til en stigning på 200 kr. for huse og 150 kr. for lejligheder og sommerhuse, hvilket vil afvikle gælden over tre år. Politikerne i økonomiudvalget foretrækker dog en længere afdragsperiode, og beslutningen er derfor skudt til hjørne indtil august.

Underskuddet på genbrugsstationen skyldes blandt andet manglende opkrævning, når erhvervsvirksomheder benytter en 24/7-ordning i de ubemandede timer.

Stigende udgifter til transport og håndtering af de forskellige affaldsfraktioner har også medført ekstra omkostninger, skriver Horsens Folkeblad.

Gamle mursten samles ind til genbrug i nyt forsøg

Besøg på Aalborgs genbrugspladser steg i 2021





Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også