Danmark når plast-mål fire år før tid

Et EU-direktiv vil begrænse brugen af plastposer til 40 poser per borger om året i 2025. Danskerne har allerede i år sænket forbruget til 32 poser, svarende til 9.000 ton plast.
Afgiftsstigninger på plastposer forventer at nedbringe forbruget med 40 pct. frem mod 2023. | Foto: Finn Frandsen
Afgiftsstigninger på plastposer forventer at nedbringe forbruget med 40 pct. frem mod 2023. | Foto: Finn Frandsen

Fra 59 til 32 plastposer, eller et fald på 160 mio. til 183 mio. poser, om året.

Så meget har danskerne formået at sænke deres forbrug af plastposer siden 2017, skriver DR på baggrund af tal fra Dansk Erhverv og Skat.

Målet ifølge et EU-direktiv er ellers under 40 poser inden 2025, hvilket Danmark allerede nåede fire år før tid i løbet af 2020.

Plastposerne udgør 1,5 pct. af Danmarks samlede plastforbrug, i 2021 svarende til 9.000 ton plast om året – selvom det kan ikke lyde af meget, skal det ifølge Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, ikke undervurderes.

"Det er jo symbolske mængder i forhold til det samlede forbrug af plast, men det har en stor betydning alligevel, fordi plastikposen er blevet det sted, hvor forbrugerne vågner op," siger han til DR.

Som CleantechWatch tidligere har beskrevet, lagde regeringen i 2019 i finanslovsaftalen for sidste år sig fast på en tredobling af afgifterne på bæreposer af plast.

Forventningen til afgiftsstigningen er, at den vil nedbringe forbruget af bæreposer med 40 pct. frem mod 2023.

I samme ombæring blev afgifterne på engangsservice ligeledes tredoblet. Med "betydelig usikkerhed" ventes de samlede afgifter at nedbringe mængden af affald med knap 6.000 ton plast, lød det dengang fra den socialdemokratiske regering.

Minister vil ikke pille ved ensartet emballageafgift

Ny plastikafgift rammer også genbrugsplast

Dansk Affaldsforening efterlyser smartere afgifter på plastposer og engangsservice 

Ragn-Sells lancerer varemærke for genanvendt plast 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også