Storbykommune med affaldsadvarsel: Det er som om, man har glemt beboerdemokratiet

Udfordringer ved storbyernes boligmasse har udgjort en konkret knast i regeringens kritiserede og ambitiøse ensretning af danskernes affaldssortering. "Vi skal ned og ringe på næsten hver eneste boligforening," siger projektplanlægningschef.
(ILLUSTRATION) | Foto: Mads Nissen
(ILLUSTRATION) | Foto: Mads Nissen

Implementering af regeringens omfattende affalds- og sorteringsplan er ikke alene en aldeles omfattende øvelse – den indeholder også centrale og grundlæggende knaster for særligt landets storbykommuner.

Mængden af etageejendomme, der ofte har egenfinansierede og nedgravede affaldsløsninger, betyder nemlig, at bl.a. Odense står tilbage med en omfattende afklaringsindsats med at omlægge boligforeningernes løsninger, advarer planlægnings- og projektchef ved Odense Renovation, Jan Thrane, i et interview med CleantechWatch.

"Mange har selv investeret i forskellige egenfinansierede løsninger, og skal nu igennem deres beboerdemokrati for at få det omlagt. Der har regeringen måske ikke helt styr på værdikæden, fordi det er som om, nogen har glemt, at storbyerne har beboerdemokratier, som skal kunne følge med," siger Jan Thrane.

Det er i hvert fald tilbagemeldingen fra den fynske storbys beboerforeninger, uddyber han.

"Det er også derfor, vi nu skal ud til dem alle for at kunne se på de konkrete løsninger og finde ud af, hvordan de kan omlægges til de nye fraktioner," siger Jan Thrane:

"Vi skal ned og ringe på næsten hver eneste boligforening, og det tager jo tid – det er ikke bare at sætte en ny spand ud."

Timeglas der rinder ud

Meldingen kommer som et af de seneste indspark i en langt fra gnidningsfri udrulning af regeringens ambitiøse ensretning af affaldssorteringen i Danmark. Aftalen, der i fjor gik blev sat i verden med bred opbakning i Folketinget, betyder, at landets kommuner på sigt skal inddele affald i ti fraktioner – en omlægning, som dog har været svær at udmønte i praksis.

Det var mindst synligt tidligere på måneden, da det stod klart, at kun kun ti ud af landets 98 kommuner var nået i mål med det nye system inden regeringens deadline i slutningen af juni.

74 kommuner har siden søgt om en dispensation for at indføre kravene senere – om end med bagkant for at det nye system skal være kørt ind senest ved udgangen af 2022. Det faktum blev også tidligere på ugen slået fast af miljøminister Lea Wermelin (S), overfor Børsen Bæredygtighed understregede, at "kommunerne har til udgangen af 2022".

"Det er de rammer, der er sat op. Det må vi tro på," sagde ministeren til mediet.

Tiltroen lader dog ikke nødvendigvis til at være den samme på den anden side af aftalebordet.

Som tidligere beskrevet af CleantechWatch har en lang række kommuner i forbindelse med deres anmodninger om dispensationer stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt de selv med dispensationer vil kunne nå i mål med de nye sorteringsregler på en gennemprøvet måde. I praksis vil selv mindre forsinkelser nemlig risikere at skubbe over halvdelen af landets kommuner ud over de endelige deadlines.

Nervøsitet for overfakturering

Da Jan Thrane skulle give input til Odense Kommunes dispensationsordning – der løber til 31. december 2022 – endte ordlyden da også med at lægge vægt på, at kommunen havde lavet "optimistiske tidsplaner".

Foruden 20 års erfaring fra den fynske storbykommunes renovationsselskab har han gennem det seneste år været en del af maskineriet, som i praksis har skulle få fod på udrulningsplanen for regeringens storstilede ensretning af dansk affaldssortering.

Han understreger, at han forventer at Odense vil nå i mål til udgangen af 2022. Der er imidlertid dele af processen, som ganske enkelt tager tid.

"Vi er nødt til at justere alle spande, derude, fordi borgerne jo betaler efter volumen – så hvis vi ikke sætter noget ud, kan vi potentielt blive skud i skoen, at vi kræver for meget i betaling," forklarer Jan Thrane.

Har regeringen selv været for optimistiske med en deadline ved udgangen af 2022?

"Alle med indblik i sektoren har været enige om, at det var for urealistisk med sommeren 2021, men vi skal nok komme i mål inden udgangen af 2022. Vi får travlt, men vi mener, det er realistisk – i hvert fald for Odense Kommune," siger Jan Thrane.

"Men man kunne godt have gjort det billigere og lettere, hvis der var givet et ekstra år, da man nu også sætter et stort pres på markedet for både spande og biler," afslutter han.

Små forsinkelser kan vælte hver anden kommunes tidsplan for affaldssortering 

National affaldsplan endelig på plads med pulje til bæredygtig byggeri og pyrolyse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også