Nu vil brandvæsenet forsøge at slukke Solum-brand

Roskilde Brandvæsen vil nu forsøge at slukke en affaldsbrand, der har brændt i næsten to måneder på affaldsvirksomheden Solums genbrugsanlæg ved Roskilde.
Det skriver TV2 Lorry.
Brandvæsenet har indtil nu forsøgt at inddæmme branden.
"Hvor vi før har tilset, at der ikke skal komme større brandspredning, ændrer vi nu strategi til, at vi aktivt skal lukke den ned," siger Lars Robetje, beredskabsdirektør ved Roskilde Brandvæsen til TV2.
Brandslukningen kan komme til at tage længere end ventet – og den kan blive besværlig.
"Hver gang brandmænd begynder at rode i bunken, kommer der ilt til. Og så går der ild i bunken igen," forklarer Lars Robetje.
Desuden må brandvæsenet tage hensyn til beboerne i Roskilde.
Hvis vinden blæser i den forkerte retning, kan røgen blive ubehagelig for folk, der bor i nærheden. Derfor er det også svært at sige, hvornår brandvæsenet kan være i mål med opgaven, forklarer Lars Robetje over for TV2
Som beskrevet i CleantechWatch onsdag, tegner der sig i øjeblikket et flertal i Roskilde Kommunes Byråd for at politianmelde Solum A/S som følge af affaldsvirksomhedens håndtering af affaldet på dens genbrugsanlæg.
Solum kan stå overfor politianmeldelse midt i langvarig affaldsbrand
Måbjergværket kan tvinges til at brænde mink, selvom de har sagt nej