Genbrugspladser modtager tusindvis af stjålne indkøbskurve og mælkekasser

Tusindvis af indkøbskurve og mælkekasser stjæles fra butikkerne og ender på genbrugspladserne. Hos affaldsselskabet Arwos returnerer man så vidt muligt mælkekasserne til Arla, der hvert år taber millioner på forsvundne mælkekasser.
Arla mister hvert år millioner af kroner på forsvundne mælkekasser. | Foto: Daniel Hjorth
Arla mister hvert år millioner af kroner på forsvundne mælkekasser. | Foto: Daniel Hjorth

Hvert år ender tusindvis af stjålne indkøbskurve og mælkekasser på genbrugspladserne, og alene hos affaldselskabet Arwos i Aabenraa modtager man et par tusind mælkekasser om året.

Det skriver Jydske Vestkysten. 

"Arlas mælkekasser plejer vi at tage fra og aflevere dem tilbage. Vi er selvfølgelig afhængige af, at nogen kommer og henter dem, og det er Arla flinke til," siger Stinne Stokkebo, affaldschef hos Arwos, som driver genbrugspladserne i Aabenraa Kommune, til avisen.

Indkøbskurve og sågar indkøbsvogne piller Arwos ikke op igen, da Stinne Stokkebro ikke forventer, at butikkerne vil have dem retur, og desuden fisker man kun de mælkekasser op, man umiddelbart kan få fat i, da man ikke ønsker at sætte genbrugsmedarbejdernes helbred på spil.

Arla oplyser til Jydske Vestkysten, at de forsvundne mælkekasser årligt koster mejerikoncernen 6,6 millioner kroner.

Arwos advarer: Skraldemand smittet med corona

Arwos og Odense Renovation har udviklet skraldebil på el 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også