Miljøstyrelsen uddeler millioner til oprydningsprojekter langs danske kyster

25 forskellige projekter, som har til formål at fjerne plastik og andet affald fra de danske strande, har modtaget millionstøtte fra Miljø- og Fødevareministeriets såkaldte strandoprydningspulje.
Foto: Ditte Valente/Politiken
Foto: Ditte Valente/Politiken
Af Emma Gelbjerg-Hansen

Miljøstyrelsen har uddelt 3,1 mio. kr. til 25 forskellige projekter, der alle har til formål at fjerne plastik og andet affald fra de danske strande.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet, der råder over den såkaldte strandoprydningspulje, som både offentlige myndigheder, private selskaber og almindelige borger har søgt om støtte fra.

Puljen løber frem til 2022, og ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) har interessen for støtte været stor hos mange forskellige ansøgere over hele landet.

"En indsats imod plastikforurening har høj prioritet for regeringen. Vi vil reducere unødvendigt plastikforbrug, der sviner i naturen, og sikre mere genbrug og genanvendelse af plastik," udtaler miljøministeren.

Lea Wermelin understreger, at hun vil "væk fra brug og smid væk-kultur og i højere grad bruge vores begrænsede ressourcer igen og igen."

Strandoprydningspuljen skal ses som en håndsrækning til de frivillige kræfter, der arbejder for at holde strandene fri for affald, siger miljøministeren desuden.

Der blev søgt om støtte for i alt 5,5 mio. kr. i 2019 og altså uddelt 3,1 mio. kr. Alle projekter og ansøgninger, der levede op til formål og krav, har ifølge Miljøstyrelsen får tilskud.

Der er afsat 3,6 mio. kr. til puljen i 2020.

Miljøministeren afsætter kræfter til oprydning efter Danfoss-forurening

Danfoss overtager rensning af forurenet strand – hyrer rådgivningsvirksomhed  

Sønderborg Forsyning lover strengere dokumentationskrav efter plast-afsløringer

Forsyningsselskab frygter konsekvenserne af plast-afsløringer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også