Meldgaard Miljøs skraldemænd genoptager arbejdet

Meldgaard Miljøs skraldemænd i Kolding, der siden fredag har strejket, har tirsdag genoptaget arbejdet. Det skriver Fredericia Dagblad.
Skraldemændene nedlagde oprindeligt arbejdet som følge af uoverensstemmelser om den såkaldte julesæk, som alle husstande får udleveret op til jul, ligesom der også var utilfredshed omkring den generelle arbejdstilrettelæggelse og arbejdsmiljø.
Tidligt tirsdag morgen fremlagde ledelsen i Meldgaard Miljø en handlingsplan, der skal forbedre de områder, skraldemændene er utilfredse med. Det blev derfor besluttet, at man ville genoptaget arbejdet.
Direktør i Meldgaard Miljø fortæller til Fredericia Dagblad, at skraldemændene over de næste par dage vil hente skrald hos de husstande, der skulle have haft tømt deres skraldespande fredag og mandag.
Skraldemænd hos Meldgaard Miljø fortsætter strejke i Kolding
Skraldemænd i Kolding nedlægger arbejdet efter uenighed om juleaffald