Ragn Sells har et problem.

Selskabet omdanner bl.a. danskernes husholdningsplast affald til materialer, der kan bruges i nye produkter, men fordi genbrugsmaterialet er dyrere og sværere at have med at gøre end den jomfruelige plast, har Ragn Sells svært ved at afsætte sit produkt herhjemme.

Det fortæller salgschef Kenneth Kaasgaard.

"Det er faktisk den helt konkrete problemstilling, vi står med: Vi tager plastik ind fra kommunerne, vi vasker det, kværner det, pelletere det, og gør det klar til, at det kan genanvendes igen. Men vi har rigtig svært ved at sælge det ud i plastindustrien igen," siger han.

Industrien foretrækker ifølge Ragn Sells-chefen industriplast og ny-varer, som er nemmere at bruge. 

"Der er simpelthen ikke efterspørgsel på den her genanvendte fraktion i samme grad. Og det er en showstopper," siger han.

100.000 tons skal i spil

Skal Danmark nå sit mål om at genanvende halvdelen af husholdningsplasten inden 2025, snakker vi ifølge Ragn Sells om op mod 100.000 tons om året – hvoraf det meste i dag ryger til forbrænding – som kommunerne eller det private skal tage sig af.

En tonnage, som ikke overraskende er "rigtig interessant" for Ragn Sells-chefen.

Men efterspørgslen på genanvendt husholdningsplast bliver nødt til at følge med, understreger Kenneth Kaasgaard samtidig.

"Hvis vi bliver ved med at producere alle vores toiletbørster og lignende i ny-varer, har vi et problem, for så har vi ikke nogen til at tage de 100.000 tons i den anden ende," siger han og fortsætter:

"Ligesom vi har skabt en efterspørgsel på økologi, skal vi også gøre det for genanvendt husholdningsplast i vores produkter."

Med de nye EU-regler bliver kun omkring 18 pct. af de knap 350.000 ton plastaffald, danske virksomheder og forburgere producerer årligt, ifølge Miljøstyrelsen genanvendt.

Naturlig efterspørgsel kommer ikke

Reduktion af mængderne, afgifter, nye design, sortering, indsamling, rensning og behandling alt sammen vigtigt, men det nytter ikke, hvis ikke efterspørgslen kommer med – og den kommer næppe af sig selv.

Det var hovedbudskabet i det indspark, Ragn Sells for nylig leverede til regeringen i forlængelse af dens arbejde med plasthandlingsplanen 2.0.

"Der er rigtigt, at mange virksomheder i øjeblikket profilerer sig på, at netop deres produkter er lavet af genanvendt plastik, men det er oftest mindre show cases, som kun flytter meget få tonnager," skrev Ragn Sells blandt andet til regeringen.  

For den plast, der bliver genanvendt, er der ofte tale om rent industri-plastaffald, der allerede har været genanvendt i flere årtier – "nu er det blot blevet 'smart' også at sige det," som Ragn Sells formulerer det.

"Problemet ved begge forhold er dog, at de ikke flytter noget i forhold til de blandede og forurenede enorme mængder emballageplastaffald, der udgør det helt centrale problem, og som skal adresseres for at kunne nå målsætningen fra EU," lød det fra Ragn Sells.

Gode intentioner hjælper ikke

Ragn Sells anerkender, at der kan være problemer med at bruge genanvendt plast til eksempelvis fødevareemballage.

Gode intentioner til trods oplever Ragn Sells, at plastindustrien er tilbageholdende med at skifte dyre maskiner og støbeværktøj ud i produktionen for at håndtere den genanvendt plast råvare, når efterspørgslen halter.

Og hos detailbranchen, som er en af plastindustriens helt store kunder, er meldingen ifølge Ragn Sells omvendt, at den højere pris og lavere kvalitet på den genanvendt fraktion ikke matcher kundernes efterspørgsel.

Også hos kommunerne er det ifølge Ragn Sells typisk kun en side af mønten, der kommer med, når miljøafdelingen sikrer indsamling og genanvendelse af borgernes plastaffald.

"Når den samme kommune så i deres indkøbsafdeling skal indkøbe nye plastprodukter, efterspørger man kun i meget begrænset omfang produkter lavet af sit eget affald igen," vurderede selskabet over for regeringen.

Her er problemet ifølge Kenneth Kaasgaard, at offentlige udbud hovedsageligt kigger på pris og kvalitet frem for cirkularitet og klimaaftryk, hvilket 'favoriserer' jomfruelig plast, som fortsat er billigst at producere i.

Samlet set tegner sig det, der set med Ragn Sells briller er "den absolut største udfordring og forhindring i forbindelse med hele plast affalds problematikken." Men det udgør også en mulighed. 

"Kan vi lykkes med at skabe incitament for at bruge alt vores eget plastaffald i de nye plastikprodukter, vi køber, så lukker vi cirklen og skaber den ultimative løsning på plast affalds problematikken," skrev Ragn Sells til regeringen.

Skal dansk plastaffald til udlandet?

I sidste ende er det ifølge Ragn Sells også et spørgsmål om, hvorvidt vi vil holde plasten og den tilhørende genvindings-ekspertise i Danmark.

"Hvis ikke der skabes national efterspørgsel på det genanvendte husholdningsplast, så vil en stor del af affaldet nok blive eksporteret til anlæg i udlandet. Det er én måde at gøre det på, men vi synes måske det er ærgerligt og ikke den mest bæredygtige tilgang," siger Kenneth Kaasgaard.

I plasthandlingsplanen fra den tidligere regering var der ifølge Ragn Sells-chefen netop lagt op til, at det er en ekspertise, vi bør udvikle og fastholde i Danmark.

Udover bedre kontrol over plaststrømmene giver det ifølge Kenneth Kaasgaard også mening i forhold til at begrænse aftrykket fra transporten.

"Det er også af hensyn til danske arbejdspladser og den danske plastindustri, da det indeholder et stort forretnings potentiale. Og så lyder det vel også bare godt, at vi i Danmark håndtere vores eget affald cirkulært," siger han og tilføjer:

"Men det er jo i sidste ende en politisk beslutning, som vi selvfølgelig vil respektere og arbejde videre ud fra."

Hver tiende virksomhed inden for genbrug har rejst rødt flag i regnskabet

"Danmark er ikke en plast-recycling nation – vi er slet ikke kommet i gang"