CleantechWatch

Hver tiende virksomhed inden for genbrug har rejst rødt flag i regnskabet

Genvinding og genanvendelse er en milliardindustri, men for mere end hver tiende danske virksomhed i branchen er der usikkerhed om den fremtidige drift. Andelen af 'going concerns' i sektoren er flere gange højere end for virksomheder, der fx indsamler og behandler affald.

Foto: Presse/ARC

Når man på skraldebiler kan læse sig til, at "genbrug er guld", kan man let formaste sig til at antage, at det også betaler sig i kroner og ører – at det er billigere at bruge gamle materialer til nye produkter end alternativet.

Men selv om genvindingsindustrien herhjemme kan bryste sig af en årlig omsætning på flere mia. kr., er mere end hver tiende virksomhed så økonomisk udfordret, at der i deres regnskaber bliver sat spørgsmålstegn ved den fortsatte drift.

Specifikt er der rejst røde flag i form af 'going concerns'-meddelelser i regnskabet hos 9 ud af 74 virksomheder, der i CVR-registeret har branchekoden for 'genbrug af sorterede materialer' som hovederhverv og mindst en person ansat. Det viser en gennemgang af selskaberne i markedsdatabasen Lasso X.

Branchekoden dækker over både autohandlere og genbrugsbutikker, men det er primært genvindingsvirksomheder, der tager gamle produkter og omdanner dem til nye materialer og produkter, der figurerer på listen over de økonomisk pressede virksomheder.

At mere end 12 pct. af virksomheder inden for genbrug af materialer har going concerns vidner om en tendens, hvor behandling af affald bliver mere og mere investeringstungt – bl.a. fordi kravene inden for genanvendelse bliver større og større, fortæller Massimo Forti, der er formand for Genvindingsindustrien.

"Virksomheder, der arbejder med genvinding, er ofte mindre og nyopstartede og skal derfor investere i ny teknologi, som de ofte selv skal udvikle. Det gør selvfølgelig at afskrivnings- og udviklingsomkostningerne bliver rigtig høje," siger han og fortsætter:

"Som jeg ser det, kommer det til at betyde, at udviklingen af ny teknologi vil blive drevet af større virksomheder, der har råd til at foretage de langtidssigtede investeringer."

Efterspørgslen på genvundne produkter halter efter

For kollegaerne inden for indsamling af affald viser en tilsvarende søgning til sammenligning, at blot ét ud af 50 firmaer med en eller flere ansatte har going concerns i regnskabet. Der er tale om selskabet Urbaser, men det skyldes ifølge selskabet selv efterladenskaber fra sidste års overtagelse af det konstruerede Renonorden, som allerede er ryddet af vejen.

Et lignende billede tegner sig for selskaber inden for branchekoden 'behandling af affald', der primært dækker over forbrænding og deponi. Her lander antallet af selskaber med røde flag i regnskabet på et rundt nul ud af i alt 49 virksomheder med mindst én ansat.

Problemet for genvindingsbranchen skyldes ifølge Massimo Forti, at der mangler efterspørgsel på produkter fremstillet af f.eks. genanvendt plast – den primære efterspørgsel skal findes uden for Danmarks grænser.

Vi mangler nogen, der rent faktisk køber de genanvendte produkter. Der fejler vi stort i Danmark.

Massimo Forti, formand for Genvindingsindustrien

"Alle vil gerne have god samvittighed, når det kommer til plast. Forbrugeren tænker, at hvis det bliver smidt i en beholder, så bliver det genanvendt, og alt er godt. Fair nok, men det er kun halvdelen af opgaven," siger han og fortsætter:

"Vi mangler nogen, der rent faktisk køber de genanvendte produkter. Der fejler vi stort i Danmark. Kun meget få forbrugere forholder sig til, om produktet kommer fra Kina, eller om det er produceret af genbrugelige materialer."

Samme toner lød for nyligt hos Plastix, der producerer plastfibre af plastaffald fra fiskenet, reb og trawl. Her fortalte adm. direktør Hans Axel Kristensen i september, at det danske marked simpelthen ikke er villig til at betale det, genanvendte produkter koster.

Plastix er et af de selskaber i branchen med going concerns i regnskabet, men er efter en tidskrævende og kapitaltung teknologiudvikling endelig nået til den kommercielle fase med breakeven i sigte, har Hans Axel Kristensen forklaret.

Danskerne er dårlige til at sortere affald

Virksomheden N.C. Miljø, der producerer biomasse af madaffald, gør også Plastix selskab på listen over virksomheder med going concerns i regnskabet. N.C. Miljø er ejet af Ragn Sells, hvor Massimo Forti er adm. direktør.

Her er det bl.a. danskernes evne til at sortere affald, der har været en udfordring for forretningen, fortæller han.

"Vi er ikke så gode til at sortere affald i Danmark, og det gør, at vi i N.C. Miljø har meget større omkostninger både til vedligeholdelse af maskinerne, og når det handler om at komme af med affald, der ikke er organisk (og derfor ikke kan bruges til biogas, red.)," siger Massimo Forti.

Forkert sortering betyder også en ringere kvalitet i det affald, som virksomhederne får ind, og hvis teknologien ikke er gearet til det, kan det blive problematisk for forretningen.

"Desværre udvikler mange af os noget i den tro, at der kommer en fornuftig affaldskvalitet ind, men så viser det sig, at det er alt andet end fornuftigt, og så hænger business casen ikke længere sammen," uddyber Massimo Forti.

Jeg tror, de næste fem år kommer til at være mere spændende end de sidste 20 år.

Massimo Forti, formand for Genvindingsindustrien

Med udsigten til en producentansvarsordning for plast og EU-krav om genanvendelse af mindst halvdelen af husholdningsplasten i 2030, går den danske genvindingssektor afgørende år i møde.

Det kan i Fortis øjne gå begge veje; en smart implementering af producentansvaret kan give større tonnager for genvindingsindustrien, som dermed kan investere i større anlæg og givetvis reducere sine omkostninger.

Det samme kan siges om kravet om genanvendelse af husholdningsplast, men går det omvendt for langsomt eller bliver bøvlet, risikerer det at gå den modsatte vej. EU-producentansvaret på elektronik og batterier er ifølge Forti et godt eksempel på, hvad vi ikke skal gøre. Det endte med at drukne den danske industri på området i så meget bøvl og prispres, at den forsvandt til andre lande.

"Hvis vi glemmer, at vi skal holde udvikling og viden i Danmark, så kunne det sagtens blive en risiko, at genvindingsindustrien forsvinder ud af landet med de kommende ordninger. Men alle snakker om det, vi har lært, og om det, vi ikke skal gøre igen i forbindelse med de erfaringer, vi gjorde os med elektronik," siger Massimo Forti og slutter:

"Jeg tror, de næste fem år kommer til at være mere spændende end de sidste 20 år."

"Danmark er ikke en plast-recycling nation – vi er slet ikke kommet i gang"

Nedbrændt anlæg risikerer at splitte kommunernes genbrugsalliance

Relaterede