Borgerlige politikere siger nej tak til højere affaldstakster i Frederikshavn

Flertallet i Økonomiudvalget i Frederikshavn – de fire socialdemokratiske medlemmmer – har stemt ja til at øge taksterne for afhentning af borgernes affald med 30 pct. til næste år. Det skriver Kanal Frederikshavn.
Remondis har hidtil håndteret opgaven, men en konflikt tidligere på året med strejke blandt renovationsarbejderne i kommunen, som blandt andet var utilfredse med arbejdstiden, resulterede i, at Frederikshavn Forsyning hjemtog opgaven i september.
Står det til de borgerlige medlemmer af Økonomiudvalget skal affaldshåndteringen i Frederikshavn imidlertid igen i udbud.
Efter afstemningen i Økonomiudvalget skal sagen nu en tur forbi byrådet.
"Der tager vi debatten. Det her handler om politik og ideologi. De borgerlige vil have affaldshåndteringen i udbud, mens vi andre siger: 'Jamen, se hvordan det gik'," siger borgmester og medlem af Økonomiudvalget, Birgit S. Hansen (S), ifølge Kanal Frederikshavn.
Relaterede artikler:
Frederikshavn Forsyning hjemtager affaldsindsamling
For abonnenter