Aarhus Vands milliarddyre Rewater-projekt skal efter eget udsagn være verdens bedste ressource- og renseanlæg og vække mindelser om turistattraktioner som Aros. Men anlægget har i dag væsentlige udfordringer med at få nødvendige udledningstilladelser og dermed overholde tidsplanen – direkte afledt af en enkelt nabo, der har set sig sur på en forbindelsesvej 50 kilometer væk i Horsens.

Det skyldes først og fremmest, at dele af vejledninger om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet er blevet suspenderet som følge af Horsensianerens vejklage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Branchen venter fortsat på en ny.

Og selvom Miljøstyrelsen i midten af oktober har sendt et udkast til en ny vejledning i høring, bliver der ikke konkretiseret, hvordan nye tilladelser skal udarbejdes. Ej heller, hvilke stoffer skal vurderes. Sådan lyder det i et nyt høringssvar fra Carl-Emil Larsen, adm. direktør i vandselskabernes brancheorganisation Danva.

”Flere selskaber, der arbejder på at nedlægge eksisterende, udtjente renseanlæg og erstatte dem med nye anlæg, oplever, at der administreres på et meget usikkert grundlag, og det er derfor problematisk at få udarbejdet et udkast til en ny udledningstilladelse – hvilket er en nødvendighed for at få en VVM-tilladelse til nye renseanlæg,” skriver Danva-direktøren.

”Enhver mulighed for at fremskynde dette arbejde vil være til gavn for vandmiljøet,” lyder opråbet til Miljøstyrelsen.

Ifølge brancheforeningens beregninger har den manglende vejledning medført, at spildevandsprojekter til en samlet værdi af over 5 mia. kr. er blevet påvirket. Heriblandt også det aarhusianske Rewater-anlæg, der ventes at koste op mod 2 mia. kr.

Alt imens ser Aarhus Vand ind i en fremtid med store kapacitetsudfordringer på sine renseanlæg, der efter den nyeste tidsplan skal erstattes af Rewater-anlægget i 2030. I starten af november måtte vandselskabet nedrive en lokal vejbro ved Vejby for at give plads til øgede vandmængder.

Det er ikke første gang, at Aarhus Rewater møder bump på vejen, siden forsyningsselskabet gik i gang med udviklingsprocessen af renseanlægget for seks år siden. Også dengang blev anlæggets nødvendighed fremhævet, efter at store regnskyl ad flere omgange havde forårsaget spildevandsoverløb i byen.

Turistattraktion tegnet af stjernearkitekt

Skruer vi tiden tilbage til 2017, var det en tydelig stolt Lars Schrøder, daværende adm. direktør for Aarhus Vand, som for første gang kunne løfte sløret for det, der siden skulle blive Aarhus Vands største investering nogensinde: Marselisborg Rewater.

I første omgang skulle Rewater alene erstatte Marselisborg Renseanlæg med det ambitiøse mål, at anlægget fra 2026 vil fungere som et kombineret renseanlæg og oplevelsessted. 

”Vores ambition er, at det bliver et udflugtssted, der udgør et hængsel mellem byen og havnen, og hvor man kan se byen fra en anden vinkel og få indsigt i vandets verden og i en industri, som mange synes er spændende,” udtalte den nu pensionerede direktør. 

Det milliarddyre prestigeprojekt skal være en af Aarhus’ nye attraktioner på linje med Aros, Dokk1 og Moesgaard Museum, lød det samme år i Danvas medlemsblad Danskvand. Arkitektfirmaet bag Moesgaard Museum, Henning Larsen Architect, blev da også i 2020 hevet ind for at gøre sit til at realisere målet om kulturstatus.

Forinden skiftede renseanlægget ganske stilfærdigt navn til Aarhus Rewater, planerne for idriftsættelse blev skudt til 2028, og jagten gik ind på den rette placering i området ved Tangkrogen ud til Aarhus Bugt.

Og så startede de kritiske røster.

Kritik fra bitcoin-milliardær

For at gøre plads til ”kronen på værket”, som Lars Schrøder flere gange har kaldt renseanlægget, bad Aarhus Vand i 2022 Miljøstyrelsen om lov til at flytte havbundsslam fra Aarhus Bugt til Hjelm Dyb ved Djursland – der efter sigende har lagt navn til Helms Deep i fantasyfortællingen Ringenes Herre.

Det fik bitcoinmilliardæren Niklas Nikolajsen, der ejer dele af Hjelm Ø, op i det røde felt. Det er den ”største skandale”, som han nogensinde havde hørt om, lød det fra rigmanden til Børsen.

Det var han ikke ene om at synes. 

Selv forsyningsselskabets nye bestyrelsesmedlem, Dansk Folkepartis Jacob Søgaard Clausen, var på det tidspunkt ”meget bekymret” over mængden af slam, som han formulerede det over for Jyllands Posten.

Der er ”kun gode intentioner bag”, slog Aarhus Vands Lars Schrøder dog fast over for CleantechWatch, da lokale bekymringer blandt borgere og organisationer om flytningen af havbundsslam havde nået et kogepunkt.

”Vi er interesseret i at gøre det her så hensynsfuldt som muligt – hele anlægsarbejdet med Aarhus Rewater er jo at skabe et sundt havmiljø,” udtalte forsyningsselskabets adm. direktør, der tilføjede:

”Derfor søger vi også den løsning, der er den bedst tænkelige. Der er vi fuldstændig enig med dem, der sætter spørgsmålstegn ved, om man kan gøre det bedre. Kan man det, så er det også i vores interesse.”

Senest er processen bag placeringen af Aarhus Rewater blevet kritiseret for at trække i langdrag.

”Jeg synes, det er meget utilfredsstillende, at vi ikke får noget at vide om renseanlægget. Det er meget frustrerende at blive holdt hen,” lød det blandt andet fra Svend Erik Kristensen, formand for lokalforeningen Beskyt Aarhusbugten, til Aarhus Stiftstidende i februar i år.

Embedsmændene fra Aarhus Kommune forsvarede sig med, at der først skulle gennemføres to VVM-undersøgelser – en for hver af de nu to placeringsmuligheder ved Tangkrogen. Af den grund ville byrådet først efter sommerferien kunne tage stilling den endelige placering for renseanlægget, lød embedsmændenes forventning.

De kunne selvfølgelig ikke vide, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i selvsamme stund bryggede på en afgørelse, der ville slå Rewaters-tidshorisont ud af kurs.

Flagermus og dårligt vandmiljø

Og nu tilbage til Horsensianeren, hvis klage over en strækning på lidt over 1 kilometer i Horsens risikerer at stå i vejen for Aarhus Vands prestigeprojekt.

Flere miljøhensyn vil blive tilsidesat, hvis vejen ved byens erhvervsområde Vega bliver opført, lød anken i klagen. Ikke nok med, at flagermusenes forhold ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt, så risikerer vejprojektet at forringe vandmiljøet i Bygholm Å og Hatting Bæk, der i forvejen kæmper med kobber-forurening, ifølge naboen.

Samme konklusion kom Miljø- og Fødevareklagenævnet ligeledes frem til i februar i år. 

På over 70 sider – og med 90 henvisninger til blandt andet en række EU-vejledninger og -domme – fastslår klagenævnet, at det ikke er tilladt at udlede spildevand til såkaldte vandområder, der i forvejen overskrider miljøkvalitetskravene. Hidtidig havde det ellers været tilladt at oprette såkaldte blandingszoner, hvor den fortynding, der sker i vandområdet efter udledning, indregnes.

Det fik Miljøstyrelsen i marts til at suspendere dele af sine vejledninger om udledning af miljøfarlige, forurenende stoffer (MFS) til vandmiljøet.

Her kommer miljøminister Magnus Heunicke (S) ind i billedet efter møde med partifællen Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune.

Borgmester og minister mødes

Ifølge Aarhus-borgmesteren vil udviklingen i byen blive bremset utilsigtet, hvis ikke der bliver skabt et ”handlerum” til myndigheder, forsyninger samt andre ansøgere.

Sammen med teknik- og miljørådmand Nicolaj Bang (K) afholdt han af den grund for to uger siden et møde med miljøministeren om situationen. Det bekræfter han i en mail til CleantechWatch.

”Både Aarhus og andre kommuner kommer til at stå med nogle væsentlige udfordringer, såfremt man ikke finder nogle pragmatiske løsninger på den nye retstilstand, som afgørelserne i Miljø- og Fødevareklagenævnet har afstedkommet,” skriver borgmesteren i sin mail kort efter mødet.

Miljøministeren var eftersigende lydhør.

”Jeg synes vi er efterladt med et positivt indtryk efter mødet, hvor vi oplevede en forståelse for de synspunkter, Aarhus Kommune har,” skriver Jacob Bundsgaard, der nu afventer resultaterne fra høringsprocessen for den nye udledningsvejledning, der sluttede 9. november.

Sammen med resten af branchen.