Nægter at betale erstatning: Vandværk vil have sag om forbud om sprøjtegift til at gå om

Ifølge Karup Vandværk har det aldrig været lovligt at sprøjte i området.
Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

En afgørelse om, at Karup Vandværk skal betale 60.000 kr. i erstatning til Autohandel Karup, bør gå om.

Det er vurderingen fra vandværket, der dermed afviser at betale erstatningen til brugtvognsfrimaet.

Det skriver Viborg Folkeblad.

Ifølge mediet har bestyrelsen i vandværket derfor henvendt sig til den statslige Overtaksationskommission med henblik på at få sagen genbehandlet. 

Kommissionen har ellers pålagt Karup Vandværk at betale 60.000 kr. i erstatning for at få Viborg Kommune til at forbyde Autohandel Karup at bruge sprøjtegift mod ukrudt.

De to kamphaner er naboer, og Autohandel Karup er ifølge Viborg Folkeblad utilfreds med, at de skal bruge tid og penge på at fjerne ukrudt manuel på området.

Tidligere har Niels Chr. Ravn, der er formand for Karup Vandværk, sagt til Viborg Folkeblad, at han bestyrelsen i vandværket stiller sig uforstående over for erstatningskravet, fordi man ifølge lokalplanen for området aldrig har måttet forurene der. Lokalplanen blev vedtaget for at sikre vandboringerne i området.

Viborg Folkeblad skriver, at det er vandværkets holdning, at Autohandel Karup ikke bør få nogen former for erstatning. Vandværket overvejer at rejse sagen ved en civil domstol, hvis Overtaksationskommissionen ikke vil genbehandle sagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også