Vandværk skal betale autohandel erstatning for giftforbud

Karup Vandværk forstår ikke overtaksationskommissionen afgørelse og overvejer civil retssag. 
Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Niels Chr. Ravn, formand for Karup Vandværk, stiller sig kritisk over for, at Overtaksationskommissionen har afgjort, at vandværket skal betale 60.000 kr. til naboen, Autohandel Karup, som kompensation for, at Viborg Kommune på foranledning af vandværket har forbudt firmaet at bruge kemiske midler til at bekæmpe ukrudt på sin matrikel.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad

”Vi kan ikke forstå, at vi skal betale erstatning til autofirmaet for ikke at måtte forurene – for det har ifølge lokalplanen aldrig måttet forurene,” siger formanden til mediet. 

Her peger han på, at der i den gældende lokalplan for området fra 1997 står, at lokalplanen skal sikre, at ”der kun opføres virksomheder eller anlæg, som ikke medfører særlige gener i form af forurening”, som blev vedtaget netop for at for at sikre vandboringerne i området. 

Tidligere på året tilkendte Taksationskommissionen autofirmaet 42.000 kr. i erstatning, og beløbet er altså nu forhøjet med 18.000 kr., mens det oprindelige krav fra autofirmaet lød på en halv million kroner plus løbende 50.000 kr. om året.

Afgørelsen har fået vandværket til at henvende sig til en advokat for at få en juridisk vurdering af, om det giver mening at gå rettens vej for at få omstødt erstatnings-afgørelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også