Forsyning bygger ulovligt slam-lager tæt på naboer

Forsyningsselskabet har ikke søgt en miljøgodkendelse for at bygge et slamlager tæt på et boligområde, selvom det er påkrævet. 
Mængden af slam hober sig op i Nordjylland. | Foto: Martin Lehmann
Mængden af slam hober sig op i Nordjylland. | Foto: Martin Lehmann

Brønderslev Forsyning er ved at lægge sidste hånd på sit nye slamlager, der ligger lige op ad et boligområde, men forsyningsselskabet har ikke søgt miljøgodkendelse eller byggetilladelse til det cirka 600 kvadratmeter store bassin, der skal bruges til en oplagre slam fra Hjallerup Renseanlæg, inden det eventuelt kan brændes af.

Det skriver Nordjyske

”Vi havde en anden mindre, nedgravet tank i det område i forvejen, og derfor troede vi ikke, at det krævede en ny miljøgodkendelse, men vi er blevet klogere. Det er en beklagelig fejl, at der ikke er søgt på forhånd,” siger direktør for Brønderslev Forsyning, Thorkil Neergaard, til mediet. 

Derfor er selskabet nu gået igang med at søge om en miljøgodkendelse, mens det fortsættter færdiggørelsen af byggeriet, da der ifølge direktøren er et stort pres på slamområdet. 

”Vi er pressede, fordi affaldsselskaberne ikke har kapacitet til at brænde det. Flere kommuner, som ellers har kørt det ud på markerne, står nu også i kø til at få brændt deres slam, efter fund af blandt andet PFAS,” siger han til mediet. 

I Brønderslev Kommunes miljøforvaltning er man lige nu ved at vurdere sagen for at afklare, hvad der skal ske videre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også