Forsyningsselskaber melder om højt vandforbrug

Tørken har øget havevandingen og opfyldningen af badebassiner.
Forsyningsselskaberne oplever usædvanlig højt vandforbrug i den aktuelt meget tørre periode. | Foto: Jens Dresling
Forsyningsselskaberne oplever usædvanlig højt vandforbrug i den aktuelt meget tørre periode. | Foto: Jens Dresling

Forbruget af vand ligger usædvanlig højt i juni.

Det fortæller flere forsyningsselskaber til DR.

”Når vi kigger 10 år tilbage, så har vi indtil videre i juni 2023 ligget over den prognose, vi har regnet med. Nogle dage har vi ligget over, hvad vi nogensinde har set før,” siger Anne Scherfig, områdechef i landets største vandforsyningsselskab, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (Hofor), der leverer vand til ca. en million kunder.

Også i Odense og Aarhus oplever forsyningsselskaberne et højt forbrug af vand. Selskaberne formoder, at forklaringen er et øget antal havevandinger og opfyldning af havepools i den aktuelt meget tørre periode. 

Men selskaberne påpeger også, at vand er en knap ressource. Anbefalingen er, at man sparer på vandet ved at vande med vandkande i stedet for med haveslange, tager korte bade og lader være at fylde de store havebassiner.

Også Lemvig Vand oplever et meget højt forbrug af vand, men over for Dagbladet Ringkøbing-Skjern lover forsyningsselskabets direktør, Lars Nørgård Holmegaard, at der er vand nok.

”Som udgangspunkt har vi vand nok, fordi vi henter det dybt nede i nogle ret gode magasiner,” siger Lars Nørgård Holmegaard til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også