Vandsektorloven er på vej, og dens betydning for den danske vandforsynings- og spildevandssektor kan ikke undervurderes. Loven vil fastlægge de økonomiske rammevilkår for vandforsynings- og spildevandsselskaberne og derfor have afgørende indflydelse på mulighederne for investeringer i ny vandteknologi og grøn omstilling i sektoren.

Da en revideret vandsektorlov blev sendt i høring sidste år, var der i forsyningssektoren bekymring for, at loven ville bremse drikkevands- og spildevandselskabernes investeringer i nye anlæg og ny teknologi i det hele taget. Vandsektorloven blev ikke vedtaget, og der bliver nu gjort et nyt forsøg senere på året. Det er for IDA et absolut must, at man gennem loven fremmer udviklingssamarbejdet mellem forsyningsselskaber, danske virksomheder og universiteterne

Vandsektorloven bør helt overordnet være med til at styrke Danmarks position som en førende innovatør og eksportør af vandteknologi. Her er det helt store spørgsmål, om SVM-regeringen vil fastholde S-regeringens ambition om at fordoble eksporten af dansk vandteknologi og nå 40 mio. kr. årligt i 2030.

Overordnet peger nye tal fra Miljøstyrelsen på, at den danske eksport af vandteknologi er inde i en positiv udvikling efter nogle år med for lave vækstrater. Eksporten voksede i 2021 med 8,3 pct. til 23,7 mia. kr. Men de magiske 40 mia. kr. kommer til at kræve mere end hårdt arbejde og dygtighed i danske virksomheder, hvis det skal nås på bare syv år.

Grundlæggende handler det om at styrke hele fødekæden for fremtidens eksport af dansk vandteknologi – fra uddannelser, myndighedsorganisering, test- og demonstrationsfaciliteter over regulering og myndighedskrav, der fremmer den ønskede udvikling. Der skal være gode betingelser for at styrke den innovation, som er krumtappen for branchens fortsatte udvikling. I den sammenhæng er forsynings- og spildevandsselskabernes økonomi – og dermed Vandsektorloven – en meget væsentlig forudsætning. Nye projekter, vandværker og spildevandsanlæg rundt om i landet er også en slags selvforstærkende udstillingsvinduer for dansk eksport af vandteknologi i årerne fremover, når der kommer udenlandske delegationer til landet og ser den nye teknologi i drift. 

Forsynings- og spildevandsselskaberne er årligt pålagt et effektiviseringskrav på to pct. i Vandsektorloven. IDA er enig i, at selskaberne skal drives økonomisk forsvarligt, da tilgængelighed til drikkevand og spildevandsbehandling er livsvigtigt for borgere, fødevareproducenter og medicinalvirksomheder med flere. Men forsynings- og spildevandsselskaberne skal ikke i en så stram økonomisk spændetrøje eller gældsætning, at der ikke er råderum til at investere i ny teknologi og indgå i udviklingssamarbejde med erhvervsliv og vidensinstitutioner. Lovforslagets krav om lånefinansiering til anlægsinvesteringer vil udhule selskabernes økonomi og sende regningen videre til vores børn og børnebørn. Det er ikke en ansvarlig økonomisk politik.

Det er afgørende, at forsynings- og spildevandsselskaberne kan udvikle og implementere ny teknologi med hensyn til eksempelvis genanvendelse af fosfor og spildevandsslam, PFAS, energieffektiviseringer håndtering og rensning af overfladevand og mange andre problemstillinger. Et økonomisk råderum for forsynings- og spildevandsselskaberne vil være afgørende for at kunne styrke indsatsen i forhold til klimasikring og bæredygtige anlæg. Her foreslår IDA, at forsyningsselskaberne skal kunne bruge 1 pct. af deres indtægter til forskning og udvikling af nye produkter og metoder.

Vores altoverskyggende opfordring til en ny vandsektorlov er altså, at loven skaber ansvarlige og gode økonomiske rammer, der fremmer teknologiudvikling. Uden disse rammer vil det ikke være muligt at nå målet om en årlig eksport på 40 mia kr. i 2030.