Skadelige fluorstoffer holder sig under grænseværdien i badevand

Der blev påvist indhold af PFAS under grænseværdien i 48 ud af 50 analyser foretaget af Miljøstyrelsen i badevand langs kysterne.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
af ritzau

De sundhedsskadelige fluorstoffer kaldet PFAS findes mange steder i badevandet, men det er i koncentrationer, der generelt ligger væsentligt under den vejledende grænseværdi for badevand.

Det konkluderer Miljøstyrelsen på sin hjemmeside efter at have tjekket 50 kyststrækninger og søer for indhold af PFAS-stoffer i 30 centimeters dybde.

Der blev påvist indhold af PFAS under grænseværdien i 48 ud af 50 badevandsanalyser, mens der i de to sidste to prøver ikke blev påvist PFAS i et omfang, der kunne måles.

I Jammerbugt Kommune i Nordvestjylland fandt man i en enkelt badevandsanalyse overskridelse af grænseværdien, men ved en opfølgende prøvetagning var analyseresultatet under grænseværdien.

Miljøstyrelsens undersøgelse suppleres af 216 badevandsprøver foretaget af 41 kommuner, og også kommunernes målinger viser, at indholdet af PFAS i badevandet var under grænseværdien. Kun en prøve ved Aalborg viste i første omgang et resultat, der var højere end den fastsatte værdi, men ved en supplerende måling var den lavere.

Det var et fund af PFAS-stoffer i havvand ved Thyborøn i juni, der gav anledning til undersøgelsen.

I maj i år viste en kortlægning foretaget af Danske Regioner, at 14.607 steder i Danmark bør undersøges for PFAS-forurening.

Kommune sender beslutning om ny RGS-tilladelse videre til Miljøstyrelsen

Organisationer kræver forbud mod PFAS

Rådgiver skal undersøge PFAS-forurening fra havet til grundvand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også