Vestjysk forsyning vil samle spildevandet på ét centralt anlæg

Ringkøbing-Skjern Forsyning har fået grønt lys til sine planer om fremover at lade renseanlægget i Tarm tage imod al kommunens spildevand.
Visualisering af det udbyggede renseanlæg i Tarm. | Foto: Ringkøbing-Skjern Forsyning / PR
Visualisering af det udbyggede renseanlæg i Tarm. | Foto: Ringkøbing-Skjern Forsyning / PR

Økonomiudvalget under Ringkøbing-Skjern Byråd har sagt ja til, at kommunens forsyningsselskab, Ringkøbing-Skjern Forsyning, arbejder videre med planen for at centralisere rensningen af kommunens spildevand på et stort anlæg i Tarm.

Det skriver Herning Folkeblad.

Udvalget lægger vægt på, at Ringkøbing-Skjern Forsyning især skal være opmærksom på de medfølgende lugtgener, hvis renseanlægget i Tarm bliver udvidet, skriver avisen.

Planen er, at renseanlægget syd for Videbæk skal være en pumpestation og i fremtiden også kunne rumme bassiner til at tage imod regnvand under store regnskyl.

Også renseanlæggene i Ringkøbing og Hvide Sande skal lukkes, og der skal ialt etableres 53 kilometer kloakrørledninger til Tarm.

Forsyningsselskabet oplyser til Herning Folkeblad, at man forventer, at en samling af spildevandet i Tarm vil sikre en bedre rensning og forbedre vandmiljøet i lokale åer og fjorde.

Vand-formand: Der er ingen lette løsninger på Fanø

Novo Nordisk Fonden tildeler millionbeløb til spildevandsprojekt

Harboøre Renseanlæg skal udbygges



Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også