Vandcenter Syd sår frø for at forhindre oversvømmelser

Odenseanerne får både forskønnet udvalgte nabolag og hjælp til at håndtere vandmasserne ved skybrud med nyt grønt tiltag fra Vandcenter Syd.
DMI anslår, at mængden af skybrud vil blive forøget markant i fremtiden. | Foto: Anthon Unger
DMI anslår, at mængden af skybrud vil blive forøget markant i fremtiden. | Foto: Anthon Unger

En såkaldt LAR-løsning (Lokal Afledning af Regnvand, red.), hvor Vandcenter Syd placerer en række plantebede langs villaveje, tjener flere formål i Odense. Det øger trafiksikkerheden og forskønner bybilledet, men vigtigst af alt hjælper det med af opsuge de store vandmasser, der kan opstå, når der er skybrud, og som presser kloaksystemet.

Det skriver lokalmediet Dalum-Hjallese Avis.

Og der er grund til en proaktiv indsats. For i takt med klimaforandringer viser vejrprognoser, at odenseanerne i fremtiden må forvente flere og mere intense regnskyl i form af både skybrud og almindelig dagsregn.

”Set fra vores stol handler det om, at vi ønsker at aflaste kloaksystemet mest muligt. Normalt bliver regnvandet ledt videre til nærmeste brønd eller kloak. Men hvis vandet i stedet for at oversvømme kloakkerne kan sive ned i jorden og blive til grundvand, vil det helt klart være at foretrække,” siger Martin Westerboe Sørensen, der er projektleder hos Vandcenter Syd, til mediet.

Tidligere har Vandcenter Syd – med succes – arbejdet med LAR-løsninger, hvor man med henblik på at aflaste kloaksystemet byggede forskellige anlæg på offentlige veje og private haver for at aflede vandet fra kloakkerne og lade det sive direkte ned til grundvandet i stedet.

Danmarks største kirkegård skal klimatilpasses – uden at krænke gravfreden

Travl weekend: Forsyningsselskaberne måtte kæmpe med øgede vandmasser efter storm

Danva: Klimatilpasning kræver ”helhedsorienteret” løsning uden grænser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også