CleantechWatch

Danva får Novafos-direktør som næstforperson

Direktøren for Novafos, Carsten Nystrup, er enstemmigt blevet valgt som ny næstforperson for Danva. Han skal sætte kursen for foreningens fremtid sammen med Lasse Frimand Jensen.

Carsten Nystrup | Foto: Carsten Nystrup

Det var en enig bestyrelse, der fredag udpegede Novafos’ adm. direktør Carsten Nystrup som ny næstforperson for foreningen Danva.

Carsten Nystrup har siddet i bestyrelsen længe og er dermed en genganger med stor teknisk erfaring og viden inden for området, hvilket har været udslagsgivende for, at stemmerne faldt på ham, lyder det.

”Jeg har været her længe, og jeg har noget, jeg kan bibringe det vigtige arbejde,” siger han og tilføjer, at han som adm. direktør for Novafos, som betjener ni kommuner, er vant til at servicere alle former for vandselskaber og alle de udfordringer, de må stå over for.

Når Carsten Nystrup skal i gang med arbejdet i foreningen, ligger fokus på områderne udvikling og innovation, men for at det skal kunne fungere optimalt, skal de nye forpersoner i krig med et emne, der efterhånden er lidt af en varm kartoffel inden for vandsekstoren: Rammebetingelser.

”Min aktie er, at jeg har været med fra de første forhandlinger i 2010 om, hvordan reguleringen af vandsektoren skulle være. Nu har vi levet med den i 12 år, og der er stadig ting, der godt kan blive bedre,” siger han og fortsætter:

”Nu er der en ny vandsektorlov på vej, hvor vi har fået lov at se de første udkast. Dem kan vi godt være lidt bekymrede for, så måske kommer vi ikke til at kunne gøre det store i denne runde, men vi har fokus på det.”

Over for CleantechWatch kunne den nyvalgte forperson for Danva, Lasse Frimand Jensen, fortælle, at han kommer med den politiske tæft og derfor glæder sig til at skulle samarbejde med en næstforperson, der er godt forankret i den tekniske del.

”Carsten er den helt rigtige til den post med sin store erfaring og viden indenfor branchen. Jeg tror, at Carsten og jeg får et godt makkerskab sammen med bestyrelsen. Det er vigtigt for mig, at det er en holdindsat, når vi udvikler og varetager Danvas interesser,” siger Lasse Frimand Jensen.

Danvas nye forperson vil have friere rammer til de danske forsyningsselskaber

Danva udpeger aalborgenser som ny forperson

Danva udbygger krav til forbud mod PFAS-stoffer

Mere fra CleantechWatch

Henrik Stiesdal stopper som topchef

Stifteren af Stiesdal-koncernen, der blandt andet står bag pyrolyseteknologien Skyclean, rykker et skridt ned i direktionen for at hellige sig til teknologiudvikling.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

CleantechWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs