Holbæk indstiller spildevandssamarbejde med Odsherred – bejler nu til Kalundborg

Efter et længere forsøg mellem Holbæk og Odsherred kommuner om at finde en fælles spildevandsløsning, har Holbæk nu i stedet valgt at indlede et forsyningssamarbejde med Kalundborg Kommune.
Foto: Fors // PR
Foto: Fors // PR

De hidtidige planer om et fælles renseanlæg for Odsherred og Holbæk kommuner er nu endegyldigt droppet.

Det fortæller Karen Thestrup Clausen (EL), formand for udvalget for klima, miljø og natur i Holbæk Kommune, til Sjællandske Nyheder.

”Aftalen om en fælles spildevandsløsning ligger i dag meget langt nede under jorden og er dermed indstillet,” siger hun til mediet

I stedet har Holbæk Kommune valgt at indlede et samarbejde med Kalundborg Symbiose, som er et forsyningssamarbejde, hvor virksomheder og Kalundborg Forsyning, bruger hinandens restprodukter som ressourcer.

Parterne skal blandt andet undersøge mulighederne for at nedgrave en spildevandsledning mellem de to byer, ligesom man vil se på, hvordan overskudsvarme fra industrivirksomhederne i Kalundborg kan bruges til fjernvarme i Holbæk.

I november 2021 kom Rambøll med et udkast til en rapport, hvori det blev konkluderet, at et fælles renseanlæg for Holbæk og Odsherred alt efter konstruktionsmodellen enten ville skade for havmiljøet i Nekselø Bugt eller løbe op i en omkostning på 450-470 mio. kr.

Målet med det fælles renseanlægsprojekt mellem to kommuner var oprindeligt at reducere kvælstofudledning til Isefjord med 32,6 ton om året.

Sjællandsk forsyning tester anlæg til PFOS-forurenet slam

Rambøll-rapport stikker kæp i hjulet på tværkommunalt renseanlæg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også