Mange vandværker og kommuner har travlt med at nå i mål med indsatsen for at eliminere landbrugets brug af pesticider tæt på de mest udsatte drikkevandsboringer inden deadline ved årsskiftet.

Det skriver TV 2 Lorry.

Der er tale om frivillige aftaler, der skal forhandles på plads med de landmænd, der har marker omkring drikkevandsboringerne, hvor der er størst risiko for, at sprøjtemidlerne siver ned til grundvandet, men med blot ni måneder til deadline er en række kommuner langt fra færdige med at kortlægge, hvilke områder der kræver den særlige beskyttelse.

En indsats der ellers blev sat i gang af et bredt flertal i Folketinget allerede i starten af 2019. Derfor er miljøminister, Lea Wermelin (S), mildest talt ved at være utålmodig.

”Det er simpelthen langt fra det, vi er blevet enige om politisk, og som kommunerne både har fået som opgave og har fået penge for at løse. Derfor skal kommunerne op i gear, og vi skal sikre, vi nu får en plan i forhold til at nå i mål,” siger hun til TV2 Lorry.

Han afviser desuden over for mediet, at en udsættelse af deadlinen er aktuel, da hun ikke mener, det vil løse udfordringen.

På landsplan findes der cirka 5.500 boringsnære beskyttelsesområder, som kommunerne i første omgang skal kortlægge jordforholdene ved, hvorefter det er op til de lokale vandværker at forhandle en kompensation på plads med de berørte landmænd, der ikke længere må bruge pesticider på visse områder af deres jord.

Debat: Grundvandet er ude af syne, men ikke ude af sind 

Wermelin og brancheorganisationer vil beskytte vandboringer med flere møder 

Rester fra endnu flere sprøjtemidler fundet i grundvand