Danmarks eksport på miljøbeskyttelsesområdet er på retræte.

Selv om salget af cleantech-løsninger fra danske virksomheder over en bred kam er øget med en fjerdedel på bare fire år, er det langt fra det billede, der tegner sig, når man alene dykker ned i eksportudviklingen på miljøbeskyttelsesområdet i den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

Danske virksomheders eksport af miljøbeskyttende varer og tjenester er således ifølge nye tal reelt skrumpet med 3 pct. fra 2015-2019.

Mens tallene er foreløbige og er opgjort på et spinklere grundlag end normalt, vidner udviklingen set fra DI Vands side af skrivebordet om det, man længe har frygtet:

"Denne opgørelse – med forbehold for usikkerhed, og at jeg har haft kort tid til at dykke ned i tallene og klassificeringen af dem – kan overordnet set bekræfte det billede, at eksporten på miljøbeskyttelsesområdet med blandt andet vandteknologi er stagnerende," siger sekretariatsleder i DI Vand, Mads Helleberg Dorff.

"Det er netop, hvad DI Vand har advaret imod. At vi er ved at falde bagud og ikke længere får udnyttet vores styrkeposition," siger han. 

Skærende kontrast

I Danmarks Statistiks terminologi dækker 'miljøbeskyttelse' over salg af løsninger inden for alt fra 'beskyttelse af luftkvalitet og klima' over 'biodiversitet og landskabsværdier' til håndtering af spildevand og regnvand og 'affaldshåndtering og genvinding'.

Det er udelukkende inden for 'støj og vibrationsbekæmpelse', 'miljørelevant forskning og udvikling' og 'anden/tværgående miljøbeskyttelse', at der har været vækst i eksporten fra 2015-2019, mens spildevands- og regnvandsområdet og affalds- og genvindingsområdet for eksempel er gået tilbage med henholdsvis 8 og 9 pct.

Tilbagegangen inden for miljøbeskyttelse står i skærende kontrast til ressourcebesparelsesområdet, hvor eksporten i samme periode er øget med en tredjedel.

'Ressourcebesparelser' omfatter i Danmarks Statistiks opgørelse håndtering af vandressourcer, reduktion af energi- og varmeforbrug og ikke mindst produktion af energi fra fornybare kilder, som er kategoriens absolutte sværvægter i kroner og øre såvel som procentmæssig vækst.

Det er dog ikke kun på den internationale scene, at de ressourcebesparende løsninger fra danske virksomheder trumfer miljøbeskyttelsesområdet.

Omend miljøbeskyttende grønne varer og tjenester fra danske virksomheder omsætningsmæssigt er steget med 12 pct. fra 2015-2019 til 64 mia. kr., er væksten også her et godt stykke vej fra de seneste års boom på ressourcebesparelsesområdet, der tegner sig for en vækst på knap 30 pct. i samme periode og sidste år endte med en samlet omsætning på over 182 mia. kr.

Omsætningen af grønne varer og tjenester er fordelt på seks hovedbrancher: industri (stod i 2019 for 60 pct., svarende til 147 mia. kr.), renovation (12 pct.), bygge og anlæg (11 pct.), energiforsyning (9 pct.), vidensservice (7 pct.) og landbrug, skovbrug og fiskeri (3 pct.).

Industriens andel er steget med 4 procentpoint siden 2015, fremgår det af Danmarks Statistik udgivelse.

Tre skridt kan kickstarte eksporten

Den med industriens øjne noget kedelige kurs, som eksporten af grønne miljøbeskyttende varer fra danske virksomheder har været på sammenlignet med de ressourcebesparende løsninger, er der dog gode muligheder for at ændre i de kommende år.

"Der er i hvert fald tre ting at gøre," mener DI Vands sekretariatsleder, Mads Helleberg Dorff.

Først og fremmest skal der ifølge DI Vand udarbejdes en konkret eksportstrategi, der kan gøre det lettere for de danske virksomheder at afsætte deres produkter på inden for miljøbeskyttelsesområdet i almindelighed og vandteknologi i særdeleshed.

"I DI Vand har vi presset sådan på for at få en eksportstrategi på vandområdet, som kan fokusere og styrke vand på eksportområdet – og her må vi rose politikerne for at lytte - for dét arbejde er netop sagt igang," siger Mads Helleberg Dorff.

"Energiområdet har været rigtig dygtige til at få flere ressourcer til at understøtte eksporten, hvilket måske ses afspejlet i denne opgørelse ved at "ressourcebesparelse" buldrer frem – og det startede alt sammen med bl.a. en stærk eksportstrategi," tilføjer han.

Samtidig er man ifølge sekretariatslederen ikke mindst fra politisk hold nødt til i endnu højere grad at erkende og navigere efter de nationale såvel som globale miljøproblemer, der skal løses på netop vandområdet. 

"Og her er skrappere krav altså en formel, som vi er nødt til at tage i brug," vurderer Mads Helleberg Dorff.

"Det vil motivere en udvikling af nye produkter og løsninger. Netop derfor er vi i DI Vand ved at se på, hvilke politiske delmål som vi skal have rykket på for at komme i mål," siger han videre og fremhæver blandt andet revisionen af EU's drikkevandsdirektiv med tilhørende krav om at rapportere vandspild og komme med en plan for at nedbringe det som et godt skridt i den rigtige retning.

Fokus på forskning og udvikling

Det sidste indsatsområde drejer sig ifølge Mads Helleberg Dorff om behovet for forskning og udvikling, som trods sit eget liv også støtter op om de andre punkter.

DI Vand har for eksempel konkret slået på tromme for, at der bliver sat 250 mio. kr. af til at etablere storskala demonstrations- og udviklingsprojekter i regi af såkaldte smart cities, der også er blevet anbefalet af regeringens såkaldte vækstteam fra 2019, der skal fremme grøn eksport i Danmark

"Herudover er der behov for et tættere innovationssamarbejde i branchen og på tværs af universiteter og virksomheder, såvel som at understøtte start-ups," siger Mads Helleberg Dorff og peger på, at det netop er, hvad man arbejder på i det såkaldte Water Valley Denmark, som DI Vand er medejer af.

"Tanken bag er at skabe et økosystem af partnere, der med viden, innovation og investering styrker eksport og grøn vækst, og skaber arbejdspladser i Danmark," forklarer han.

DI: Højere krav på vandområdet skal sætte fart på eksport af vandteknologi

Soldrevet maskine kan lave drikkevand ud af knastør luft 

DI Vand øjner muligheden for større eksportfokus i nyt Miljøministerium