Assens' prestigeprojekt til en halv millliard tager form: "Vi får store synergieffekter"

Assens Forsyning er i færd med at koncentrere sine opgaver i ny forsyningspark, der skal give CO2-besparelser, producere energi og øge forsyningssikkerheden for kommunens borgere. CleantechWatch tog til Vestfyn for at se nærmere på projektet.
Assens Forsynings nye vandværk blev indviet i 2019 | Foto: Frederik Timm Bentsen
Assens Forsynings nye vandværk blev indviet i 2019 | Foto: Frederik Timm Bentsen

Med sin futuristiske, sorte ramme og enorme glasfacade ligner Assens Forsynings nye vandværk i forbifarten mere udstillingsvinduet hos en SUV-forhandler i en københavnsk forstad end et stykke kritisk infrastruktur.

Men så snart solens reflekser ikke blænder for indholdet, tegner konturerne sig af værkets to rentvandstanke, hver med en volumen på 100 kubikmeter vand, der i godt og vel et år har forsynet kommunens borgere.

Netop gennemsigtighed har været et afgørende punkt i projektet, lyder forklaringen på værkets udformning fra adm. direktør Birger Strandby Ernst, da han tager i mod CleantechWatch sammen med drifts- og projektchef Michael Dissing Nielsen i entreen til det nye vandværk.

"Det er vigtigt for os, at forsyningen afspejler hele vandbehandlingsprocessen – både arkitektonisk og funktionelt," siger direktøren, mens han viser ind i selve vandværket.

Det giver
Det giver "store synergieffekter" at samle forsyningen i en forsyningspark, mener adm. direktør Birger Strandby Ernst | Foto: Frederik Timm Bentsen

Værket ligger placeret for foden af den byggeplads, hvor Assens Forsynings kommende renseanlæg, biogasanlæg, kontrolcenter og administrationsbygning lige nu er under opførelse. Tilsammen vil enhederne udgøre den forsyningspark, der skal føre Assens Forsyning op i den danske superliga, når det hele efter planen står klart i primo 2022.

Den samlede entreprisesum ventes at løbe op i godt og vel 500 mio. kr.

Beslutningen om at koncentrere sine opgaver i en samlet forsyningspark bygger på flere forhold, fortæller direktøren.

Både det gamle vandværk og kommunens nuværende otte renseanlæg har haft deres storhedstid. Interne beregninger har ifølge drifts- og projektchef Michael Dissing Nielsen endda vist, at det ville koste flere penge at få "gjort de gamle renseanlæg up-to-date" end at bygge et nyt.

Samtidig giver det nye projekt mulighed for at samle hele administrationen for forsyningen – med undtagelse af dem på kommunens genbrugspladser – på samme matrikel.

Det nye vandværk har to parallelle rensesystemer. Kommer der en forurening i det ene kildeområde, kan man den ene linje og stadig forsyne forbrugerne | Foto: Frederik Timm Bentsen
Det nye vandværk har to parallelle rensesystemer. Kommer der en forurening i det ene kildeområde, kan man den ene linje og stadig forsyne forbrugerne | Foto: Frederik Timm Bentsen

"Det er en kæmpe fordel. Vi får nogle store synergieffekter," siger Birger Strandby Ernst, mens vi inspicerer de store vandtanke.

Og så har forsyningssikkerheden også spillet ind, indskyder han.

Det nye vandværk er opbygget med to parallelle linjer, der behandler vand fra hver sin kildeplads i henholdvis Mariendal og Ebberup.

"Det betyder, at kommer der en forurening i det ene kildeområde, så kan vi lukke den ene linje og stadig forsyne forbrugerne," siger Birger Strandby Ernst.

Miljøet i fokus

Et andet forhold, man har haft for øje i arbejdet med forsyningsparken, er de mulige fremtidige miljøkrav til spildevandssektoren, fortæller drifts- og projektchef Michael Dissing Nielsen på vej ud af vandværket.

Han forudser, at der "formentlig" kommer nye krav for rensning for medicinrester og mikroplast inden for 5-10 år, der ville være dyre at imødekomme på de otte forskellige renseanlæg, man har i dag.

"Det bliver alt andet lige noget nemmere og billigere på ét renseanlæg. Vi har jo også sørget for, at anlægget har en størrelse, der betyder, at vi kan supplere med nye renseløsninger, der kan komme ind i processen, når det bliver nødvendigt," siger han.

I sidste ende var det en økonomisk afvejning, der betød, at man ikke inkluderede rensningsløsninger til medicinrester og mikroplast i det endelige projekt.

"Det er ting, der både koster i drift og i engangsudgifter til anlægget. Vi havde det med i overvejelserne som en del af vores forsøgsprojekt, og vi ved, at det kan lade sig gøre. Men når der en dag kommer nogle krav og nogle standardiserede måle- og rensemetoder for det, så vil vi være klar til at rykke på det," siger projektchefen.

Illutration af den færdige forsyningspark med de tre procestanke og to efterklangstanke | Foto: Assens Forsyning/PR
Illutration af den færdige forsyningspark med de tre procestanke og to efterklangstanke | Foto: Assens Forsyning/PR

Han fremhæver også, at Assens Forsyning som en del af projektet separatkloakkerer hele oplandet. Dermed kommer man til at undgå fremtidige overløb, så det eneste sted, der vil blive udledt spildevand fremover, er ved udløbet til Lillebælt.

Samtidig betyder centraliseringen af spildevandshåndteringen ifølge projektchefen, at man i alt kan reducere energiforbruget til transporten af spildevandet med 60 pct. sammenlignet med i dag. 

"Det kommer til at blive en stor gevinst for miljøet. Og rent energimæssigt vil det i forhold til CO2-udledning også være en væsentlig forbedring," siger Michael Dissing Nielsen.

Et unikt koncept

Iført hvide sikkerhedshjelme viser direktøren og projektchefen rundt på den overskydede byggeplads øst for vandværket. 

Vi passerer de udglattede jordområder, der skal danne fundamentet for kontrolcentret, hvorfra driften af renseanlægget, biogasanlægget og vandværket, men også af spildevandssystemet i hele Assens Kommune skal foregå.

Mens vi med brummende gravkøer som lydtæppe bevæger os over mod grunden, hvor renseanlægget og biogasanlægget skal ligge, fortæller Birger Strandby Ernst om planerne for at fremstille energi på anlæggene med udgangspunkt i den forurening, der findes i spildevandet.

"Udover at rense spildevandet, er det, vi første og fremmest har haft fokus på, at få så meget biogas produceret som muligt. Det er også noget, vi har haft udslag i udbuddet – at det skulle være så energioptimalt som muligt," siger adm. direktør, Birger Strandby Ernst.

Der er tale om en anderledes renseteknologi, end hvad man normalt ser, supplerer Michael Dissing Nilsen.

"Hvor man normalt har procestanke og efterklangstanke i parallelle linjer, så får vi her tre procestanke på serie, mens først efterklangstankene bagefter. Det er et koncept, man ikke finder andre steder i Danmark – udover Mariager Fjord, hvor man også arbejder med det."

Administrationsbygningen og kontrolcentret ventes indviget næste år, mens rense- og biogasanlæg står klar i 2022. | Foto: Frederik Timm Bentsen
Administrationsbygningen og kontrolcentret ventes indviget næste år, mens rense- og biogasanlæg står klar i 2022. | Foto: Frederik Timm Bentsen

Det er en dyr teknologi, fortæller han, der kun er rentabel at etablere på store anlæg som det, man er ved at bygge til behandling af 100.000 såkaldte personækvivalenter, også kaldet PE, der er mængdeenheden inden for spildevandsbehandling.

"Det ville ikke kunne aldrig betale sig gøre på otte små anlæg med 20-30.000 PE," siger Michael Dissing Nielsen.

Overvejer at anke dom

Som en plet på det store prestigeprojekt har Assens Forsyning i løbet af de seneste måneder ligget i retslig strid med entreprenørvirksomheden TC Anlæg, der ikke mente, at en af opgaverne om at centralisere spildevandshåndteringen foregik i overensstemmelse med Udbudsoven.

TC Anlæg, der havde bud på opgave til 100 mio. kr. uden at vinde den, fik ikke medhold i Klagenævnet for Udbud, men tog ganske usædvanligt sagen videre til byretten.

Da CleantechWatch besøger Assens Forsyning, er der endnu ikke faldet afgørelse i byretsdommen.

Det sker dog kort efter, da byretten pålægger Assens Forsyning at betale fem mio. kr. i erstatning til TC Anlæg, samt procesrenter på op imod 700.000 kr. og sagsomkostningerne på 295.300 kr.

Gerdt Hylbæk Nielsen, kommunikationsmedarbejder i Assens Forsyning A/S, oplyser til CleantechWatch, at man lige nu overvejer konsekvenserne af afgørelsen.

"Vi kan ikke sige andet, end at vi sammen med vores jurister er ved at læse dommen igennem og overveje, om vi skal benyttet os af muligheden for at anke den inden for fristen. I sidste ende er det et spørgsmål, vores bestyrelses skal forholde sig til," siger Gerdt Hylbæk Nielsen.

Stort forsyningsprojekt i Assens træder ind i sin sidste fase 

Assens Forsyning taber sag mod entreprenør og skal betale millionerstatning  

Assens Forsyning slæbt i retten af entreprenør i sag om millionudbud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også