"Projektet kan betegnes som vandværkernes Storebæltsbro."

Det er med de ord, projektdirektør i Hofor, Søren Birch, beskriver den igangværende milliardrenovering af forsyningsselskabets syv regionale vandværker.

Et projekt, der ifølge Hofor-chefen står til at blive den største modernisering og udvikling af vandværker i Danmarkshistorien målt på både omfang og pris.

Over de næste otte år investerer Hofor i nærheden af fire mia. kr. i at bygge og modernisere syv vandværker og installere blødgøringsanlæg på samtlige af værkerne, som vil givere blødere og kalkfattigere vand til hovedstadsområdets kunder.

"Vi har aldrig nogensinde bygget så meget på én gang og for det beløb, som vi kommer til at lægge her," fastslår projektdirektøren.

Udfordringen er imidlertid, at den omfattende renovering og nybygning af vandværkerne kommer til at tage tid.

"Vi kan ikke tage to af vores vandværker ud af drift og nybygge dem på samme tid," siger Søren Birch.

Når Hofor skal sætte et nybygget vandværk i drift, skal det nemlig først igennem et indkøringssystem, hvor forsyningen over for myndighederne skal bevise, at vandet har den rigtige kvalitet, forklarer projektdirektøren videre.

Det betyder, at der kan være perioder, hvor vandværket er ude af drift og ikke kan levere vand, og derfor må Hofor sætte værkerne i drift enkeltvis for at sikre forsyningssikkerheden.

Hul på renoveringsbylden

Projektet er blevet så omfattende, fordi der er opstået en stor pukkel i renoveringen af Hofors regionale vandværker som følge af det, som Søren Birch kalder en "kamp om vandet" – en konflikt om, hvor forskellige aktører kunne få lov til at indvinde vand, der går helt tilbage til 00'erne.

Hofor skulle dengang have fornyet forsyningsselskabets tilladelser til indvinding af vand, hvilket var et spil frem og tilbage mellem lokale, regionale og statslige myndigheder, der ifølge Søren Birch tog "relativt lang tid."

"De første ansøgninger blev indsendt i 00'erne, og de sidste tilladelser har vi fået de sidste to år. Derfor turde vi ikke renovere på de gamle værker af frygt for, at vi ville ende med store, flotte vandværker uden indvindingstilladelser," siger han.

Med godkendelserne i hus, er der dog kommet "hul på bylden", så Hofor kan nybygge vandværkerne, som er bygget fra starten af 1900-tallet og frem til 1960'erne.

"Man kunne spørge sig selv, om det ikke ville være nemmere at beholde de gamle vandværker, men vi har vurderet, at de kræver så stort vedligehold, at det bedre kan betale sig at bygge nye. Der er langt flere problemer med de gamle værker, fordi de er bygget efter nogle helt andre standarder, teknikker og processer, end dem vi har i dag," siger Søren Birch.

De nye vandværker kommer blandt andet til at gå væk fra de traditionelle vandværksteknologier, hvor vandet løber på en vandtrappet og bliver iltet. I stedet skal der bygges lukkede beholdere og kredsløb, der sikrer mod udefrakommende bakterier.

Efterlever ønske om blødere vand

Et af de helt centrale elementer i vandværksprojektet er blødgøringen af det vand, Hofor dagligt sender ud til kundernes haner.

Søren Birch fortæller, at forsyningens kunder længe har haft et ønske om, at der bliver sat ind over for den kalk, der er i vandet. Det ønske vil Hofor gerne efterleve.

"Hvis man skal gøre det på en god måde, skal blødgøringen allerede ske i vandværkets produktionsproces. Derfor har vi også set det som en oplagt mulighed for at installere blødgøringsanlæg samtidig," siger projektdirektøren.

Blødgøringen betyder, at vandpriserne kommer til at stige en anelse, men Søren Birch forsikrer, at der er foretaget adskillige kundeundersøgelser og samfundsøkonomiske beregninger, der viser, at blødgøringsanlæggene kan spare kunderne på rengøring, brug af kemikalier og udskiftning af hårde hvidevarer.

"Når disse besparelser medregnes, vil en familie på fire faktisk kunne spare cirka 500 kr. om året, efter at prisstigningen er fratrukket," lyder argumentet fra Søren Birch.

Hofor regner ikke selv med at hente noget ind på kistebunden fra investeringerne i blødgøringsanlæggene, der udgør en mindre del af de samlede fire mia. kr., som forsyningsselskabet skal investere.

"Til gengæld giver det ekstra processer, der kræver nye kompetencer og bliver mere driftstunge, men vi mener, at vi kan håndtere det, fordi vi har den størrelse, vi har, og har uddannet personale til det," siger Søren Birch.

Hofor regner med, at alle vandværkerne vil stå færdige omkring 2028-2029.

"Vi kommer til at stå med helt nye vandværker hele vejen igennem systemet," siger Søren Birch.

Hofor sætter navn på rådgivere til næste etape af kæmpe vandværksprojekt

Ny teknologi skal forhindre fremtidig vandmangel hos Hofor

Flere vandværker fjerner kalk fra vandet

Hofor: Grønne løsninger kan blive fravalgt i jagt på effektivisering

Hofor skal finde nyt hjem til 15.000 tons kalkkugler om året