Spildevand fra ethanol-produktion har lagt stort pres på Kalundborg Forsyning

Kalundborg Forsyning har de seneste uger skullet håndtere en mængde spildevand svarende til ekstra 70.000 borgere fra Inbicon-anlægget, der er blevet genåbnet for at producere ethanol til håndsprit. Kalundborg Bioenergi modtager nu spildevandet.  
De ekstra mængder spildevand kommer fra det genåbnede inbicon-anlæg, som Ørsted lukkede ned i 2014, hvor et konsortium bestående af Staten, Carlsberg, Ørsted og Ree Holding har opstartet en nødproduktion af ethanol til håndsprit. | Foto: Jacob Ehrbahn
De ekstra mængder spildevand kommer fra det genåbnede inbicon-anlæg, som Ørsted lukkede ned i 2014, hvor et konsortium bestående af Staten, Carlsberg, Ørsted og Ree Holding har opstartet en nødproduktion af ethanol til håndsprit. | Foto: Jacob Ehrbahn

Kalundborg Forsyning håndterer normalt spildevand fra omkring 49.000 borgere, men de seneste uger har forsyningen håndteret mængder, der svarer til 70.000 ekstra borgere, skriver Nordvestnyt.  

"Vi havde regnet med, at det ville svare til 30.000 ekstra borgere. Det kunne vi kun knap klare, fordi vi har så meget robusthed, som vi har," siger forsyningsdirektør Hans-Martin Friis Møller til avisen.

De ekstra mængder spildevand kommer fra det genåbnede inbicon-anlæg, som Ørsted lukkede ned i 2014, hvor et konsortium bestående af Staten, Carlsberg, Ørsted og Ree Holding har opstartet en nødproduktion af ethanol til håndsprit baseret på en fermenteret alkoholbase fra Carlsbergs bryggeri i Fredericia.

Nu bliver spildevandet i stedet sendt til Kalundborg Bioenergi, hvor det ender i naturgasnettet.

Den nye ejer af Inbicon-anlægget, RE Energy, som erhvervsmanden Karsten Ree står bag, skal på længere sigt fortsætte bioethanol-produktionen, men har endnu ikke afsløret, hvilken type biomasse det skal laves på. 

Ørsted smider halv milliard i affaldskværnen

Regulering og økonomi bremser grøn omstilling af vandforsyninger  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også