Vandværker får støtte til at plante træer – skal beskytte grundvandet

To midtjyske vandværker har fået kommunal støtte til at plante skov i et forsøg på at beskytte det lokale grundvand. Midlerne kommer fra en nyoprettet pulje i Viborg Byråd.
Foto: Laura Bisgaard Krogh/JPA
Foto: Laura Bisgaard Krogh/JPA
Af Emma Gelbjerg-Hansen

Daugbjerg Vandværk og Bjerringbro Fællesvandværk har modtaget støtte fra Viborg Kommune til at kunne indgå aftaler med lokale lodsejere om at få lov til at plante skov, som skal sikre beskyttelse af grundvandet.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Midlerne kommer fra en nyoprettet pulje hos Viborg Byråds klima- og miljøudvalg, der hvert år frem mod 2023 vil stille en halv million kr. til rådighed til beskyttelse af områdets drikkevand og udvikling af rekreative muligheder.

Hos Daugbjerg vandværk skal 150.000 kr. gå til beskyttelse af et ni hektar stort område, mens et tilsvarende beløb til Bjerringbro Fællesvandværk skal sikre skovplantning på et fem til ti hektar stort areal i vandværkets vandindvindingsområde.

Andre lokale vandværker i kommunen kan søge de resterende midler i puljen til projekter som blandt andet faglig støtte til sikring af drikkevandsressourcerne, skovplantning, etablering af stier og borde i indvindingsområderne eller etablering af fælles regnbede, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Nyborg vil plante 350 fodboldbaner skov for at redde drikkevandet

Verdo køber skovområde for at beskytte grundvandet

Minister: Tilladelser til forurenet drikkevand i hanerne er nødvendige

Novafos og Hofor i nyt samarbejde: Vil beskytte grundvandet mod sprøjtegift 

Sådan skal vandsektoren blive klimaneutral inden 2030  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også