Vandværk må ikke tænde for nyt kalkknuseranlæg – kommune tvivler på effekt

Et nyt kalkknuseranlæg til 460.000 kroner leveret af Amtech Aqua Miljø bliver måske aldrig sat i drift på Bogense Vandværk. Det skriver Fyens Stifttidende.
Nordfyns Kommunes teknik-og miljøudvalg har indtil videre stoppet projektet og bedt Bogense Forsyningsselskab om yderligere dokumentation for anlæggets effekt.
"Vi synes ikke, det er tilstrækkeligt dokumenteret i det materiale, vi har modtaget, at anlægget overhovedet har en effekt og heller ikke hvilken effekt, det i givet fald har på diverse tekniske installationer. Udvalget føler ikke, vi kan tage stilling ud fra de oplysninger, der er sendt med i ansøgningen," siger udvalgsformand Anders Thingholm (K) til Fyens Stifttidende.
Forsyningschef i Bogense Forsyningsselskab, Peter Lind, er uforstående over for afgørelsen. Han vurderer, at det bliver svært at fremskaffe yderligere dokumentation, end den man allerede har lagt frem, hvor man blandt andet peger på, hvilken effekt lignende anlæg har haft på andre vandværker.
Fortjenesten styrtdykker i dansk vandvirksomhed
Ung virksomhed vil udbrede anlæg til rent drikkevand
Hofor skal finde nyt hjem til 15.000 tons kalkkugler om året
Relaterede artikler:
Fortjenesten styrtdykker i dansk vandvirksomhed
For abonnenter
Ung virksomhed vil udbrede anlæg til rent drikkevand
For abonnenter