Regeringen lægger op til, at fjernvarmeværker og affaldsforbrændinger skal betale CO2-afgift, som havde de sendt drivhusgassen ud i atmosfæren, selv hvis de lagrer den i undergrunden.

Det skriver Politiken.

Afgiften fremgår i et lovforslag, som Skatteministeriet har haft i høring, og som efter planen skal fremsættes i Folketinget i april. Det skal føre en aftale fra 2022 om en CO2-afgift ud i livet.

Aftalen opererer med tre satser, afhængig af hvilken virksomhed, der er tale om.

En på 750 kr. per ton, en på 375 kr. og en på 125 kr.

Den højeste gælder virksomheder, som står uden for EU’s såkaldte kvotesystem. De virksomheder, som er med i kvotesystemet, skal betale 375 kr. per ton.

Ifølge Politiken skal langt hovedparten af affaldsforbrændingerne, som leverer en fjerdedel af fjernvarmen, skaffe CO2-kvoter. Alligevel skal selskaberne ifølge aftalen betale 750 kr. per ton.

Og fordi selskaberne enten er kommunalt ejede eller forbrugerejede kan regningen for dette kun ende hos kunderne, lyder det.

Jannick Buhl, som er områdechef i brancheforeningen Dansk Fjernvarme, kalder det for vanvittigt.

Modsat andre virksomheder kan fjernvarmeselskaberne nemlig ikke slippe for den ene halvdel af CO2-afgiften, og afgiften på de 375 kr. består altså, selv hvis virksomhederne renser CO2 ud af røgen og lagrer den i undergrunden via den teknologi, der kaldes CCS.

”Det kan få store konsekvenser for, hvor meget CO2 der bliver fanget,” siger han til Politiken.

CCS er i forvejen ingen guldrandet forretning, så hvis man holder fast i afgiften, er det ikke sikkert, at klimateknologien bliver realiseret, uddyber Jens Bomann Christensen, som er direktør i brancheforeningen Cirkulær, der organiserer affaldsforbrændingerne, til avisen.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) skriver i en kommentar til avisen, at CO2-afgiften er ”helt central”, og at han ”ser frem til at dykke ned i de mange gode input” fra høringen.