Storm truer kraftvarmevæk: Norsk statsminister lover mere klimasikring

De norske myndigheder gør nu klar til sprængning, efter at vand er trængt ind i et kraftværk i Norges indland.
Vandmængder truer kraftværket Braskereidfoss. | Foto: Bard Langvandslien
Vandmængder truer kraftværket Braskereidfoss. | Foto: Bard Langvandslien

Mens voldsomme vandmængder truer kraftværket Braskereidfoss i Norges indland – og de norske myndigheder ifølge mediet VG nu gør klar til at sprænge en dæmning for at åbne sluserne ved værket – lover den norske statsminister mere klimasikring.

Det siger Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, fra Arbeiderpartiet til NRK.

”Det er helt åbenlyst – i det sydøstlige Norge har man historisk ikke bygget til denne mængde nedbør, men vi kan se frem til vildere og vådere vejr - også her. Så vi ved, at der må klimatilpasning til, og det vil ske,” siger han ifølge det norske nyhedsmedie.

Det er stormen Hans, der har forårsaget de store vandmængder ved kraftværket, hvilket har ført til, at flere personer i Norge er blevet evakueret fra deres hjem, og forsikringsselskaber har meldt om flere tusindvis af skader.

Ved kraftværket vil politiet bruge ”relevant fagkundskab” for at reducere vandtrykket – det indebærer blandt andet forsvaret, mens de nationale bistandsressourcer ligeledes deltager i vurderingen, oplyser politiet til NRK.

Stormen ventes at aftage i styrke de kommende dage, ifølge statsmeteorolog Susana Reuder.

”Konsekvenserne af ekstremvejret vil fortsætte lidt længere, når vi tænker på de oversvømmelser og jordskred, der er flere steder,” siger hun ifølge Ritzau.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også